Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 11 December 2025
OPDATERET: 11 December
Brian Møhncke (tv) og Steen Jønsson (th) ejer Uniemballage. Thomas Røddik i midten er den nye styrmand på deres digitale produktion.

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.

Uniemballage har været kendt for at fremstille emballage- og display-prototyper samt mindre oplag med en kort leveringstid, ofte på bare få dage. De er udstyret med to store stansedigler og en meget stor lamineringsmaskine. Alle typer af tryk blev udført eksternt.

Udfordringen har været, at de ikke har kunne byde ind på de store opgaver på grund af produktionskapaciteten og konkurrencen fra Østeuropa. Derfor indgik de i marts et tæt samarbejde med POS Partner Nordic ApS som rykkede ud til Uniemballage. Fra årsskiftet overtager Uniemballage POS Partner Nordic ApS fuldt ud.

Steen Jønsson fortæller, at de aldrig haft så travlt, som de har netop nu.

– Kunderne er meget prisbevidste, så selv om vi tit blev valgt til i udviklings- og testfasen på grund af vores kompetencer og korte leveringstider, så blev vi ofte valgt fra, når den samlede pakke skulle produceres. Men nu kan vi byde ind på produktionen af de store opgaver også, fortæller Steen Jønsson, den ene af de to ejere af Uniemballage.

Det, der er sket, er, at POS Partner Nordic ApS har et veludviklet netværk af samarbejdspartnere i Polen, som nu står for den volumenprægede del af produktionen. Og Uniemballage kan tage opgaven fra udvikling over prototype- og testfremstilling samt små serier og så sætte den endelig produktion i gang i stor skala i Polen. Steen Jönsson fortæller, at omkring en 1/3 af deres omsætning allerede nu kommer derfra.

Den digitale eksplosion

Steen Jönsson og Brian Møhncke, som ejer Uniemballage i fællesskab, har i nogen tid overvejet muligheden for at gå ind i digital produktion også, for både at udvide paletten og samtidig kunne reducere leveringstiderne på prototyper og små oplag yderligere.

– Vi har været usikre på, om det var en investering som kunne betale sig, men så dukkede der en ekstraordinær mulighed op, siger Steen.

I efteråret gik en af Uniemballages tætte samarbejdspartnere, Colore, konkurs. Colore var specialiseret i digital produktion af POS & Display materialer. Steen og Brian fik adgang til regnskaberne og kunne se, at det var en okay forretning, som bare ikke kunne generere overskud på grund af nogle meget høje faste omkostninger. Her var blandt andet tale om en årlig husleje på mere en million kroner.

– Ved at flytte dem herud kunne vi fra dag ét spare godt en million kroner om året, og tager vi synergierne ved sammenlægningen med, har vi fra starten en ret fornuftig forretning. Fire af medarbejderne er fulgt med til Taastrup. Vi kan allerede nu køre i halvandet skift, da en af medarbejderne foretrække at arbejde om natten.

Stærke kompetencer fra første dag

Thomas Røddik, som ejede og drev Colore, er flyttet med ud til Uniemballage. Det har stor betydning for at de kunne gå ind i digital produktion i fuld fart.

– Vi må indrømme, at vi ikke har meget erfaring eller viden om digital produktion, så det er super, at vi har fået fire erfarne medarbejdere med ud til os. Thomas styrer produktion, som han hele tiden har gjort og vi kan nu meget mere – og meget hurtigere – end hidtil, siger Steen Jønsson.

Han fortæller, at med tilgangen af Colores kundeportefølje har de fået adgang til et helt nyt segment som de ikke tidligere har betjent. Nemlig bureauerne. Thomas Røddik har sin baggrund i bureau-branchen og har i mange år betjent mange bureauer og kendte varemærker.

Installationen af det nye digitale udstyr er i fuld gang og forventes operationelt inden for kort tid.
Det rygtes hurtigt

– Vi har vanvittig travlt i øjeblikket. Det er som om det er eksploderet mellem hænderne på os. Vi er midt i installationen af det nye udstyr, som består af en swissQprint Karibu rulleprinter, en Durst flatbedprinter samt to Zünd skæreborde, hvoraf det ene er med automatisk i- og udlægning. Så det er det tunge udstyr inden for POS- og Display.
Ikke nok med at vi har fået en række nye kunder med købet af de to virksomheder. Det er også rygtedes, at vi nu kan dække hele paletten, og da mange foretrækker one-stop-shops bliver vi lige nu rendt over ende.

Han understreger at det er et positivt problem, men at de kommer til at efterspørge nye medarbejdere i det nye år, hvis aktiviteten fortsætter, og det er han overbevist om, at den gør.

– Alle giver den en ekstra skalle i øjeblikket, men vi skal også kunne holde til det på den lange bane, så vi kommer til at have nogle flere medarbejdere. Først og fremmest mangler vi folk i færdiggørelse, hvor der limes og monteres. Men vi kommer formentlig til at ansætte yderligere 4-5 medarbejdere i det nye år, siger Steen Jønsson.

Man skal bare følge med Steen Jønsson og Brian Møhncke rundt i produktionen for at fornemme den hektiske aktivitet.

De seneste nyheder

Stibo Complete fortsætter væksten inden for in-store

Stibo Complete fortsætter væksten med investeringer i yderligere kapacitet på storformat.
ColoradoM_Front_Left_Angle
Stibo Complete fortsætter væksten inden for in-store

Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Billes har Nordens eneste eurosize offset-presse, der bruges til at trykke plakater til offentlig transport i Sverige, Norge og Danmark.
Billes_01
Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Hvid er det nye års farve

En kølig hvid nuance, der vil fungere som en beroligende hvisken i en kaotisk verden. Sådan beskriver Pantone Color Institute "Cloud Dancer", som er årets farve for 2026.
Pantone-2026
Hvid er det nye års farve

Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

En ny online-platform lukker et hul i udviklingen af specialiserede bevægelsesløsninger – den oversætter behov til virkelige produkter lige så nemt som en google-søgning.
Screenshot
Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

Læs videre

Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Billes har Nordens eneste eurosize offset-presse, der bruges til at trykke plakater til offentlig transport i Sverige, Norge og Danmark.
Billes_01
Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Ny skæregade løser flere udfordringer for Dystan & Rosenberg

I september fik Dystan & Rosenberg installeret en helt ny skæregade fra Polar. Anledningen var to konkret forestående udfordringer.
Dyro_01-polar
Ny skæregade løser flere udfordringer for Dystan & Rosenberg

Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Ny produktionssted har givet en række fordele ifølge ejeren af Sunwarp.dk, Jesper Sølager.
sunwrap_01
Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Det er Hernings ældste grafiske virksomhed, Ulla de Wolff står bag – og som hun har tænkt sig at videreføre i mange år endnu.
GRC_01
GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling