
Mediet Markedsføring.dk skriver, at reklameomsætningen i tredje kvartal 2025 er stigende for første gang i år.
I første halvdel af 2025 var der nærmest stilstand på det danske reklamemarked, men i tredje kvartal gik det atter den rigtige vej.
Meldingen kommer på baggrund af nye tal fra svenske IRM, Instituttet för Reklam- och Mediestatistik, der analyserer det danske annoncemarked for KreaKom og Danske Medier.
I løbet af tredje kvartal 2025 steg annoncemarkedet i takt med den generelle økonomi og viste en vækst på fire procent sammenlignet med tredje kvartal 2024.
De samlede investeringer udgjorde 4,1 milliarder kroner i perioden, og ifølge IRM var den stærkeste vækstmotor sociale medier, især social video.





