
Regeringen har reduceret erhvervslivets omkostninger til producentansvaret for emballage, og det baner nu vejen for lavere priser hos Emballageretur.
Samtidig relanceres et populært beregningsværktøj, der giver virksomhederne overblik over deres omkostninger og muligheder for besparelser i forhold til fx emballagetype, -sammensætning og -mængde. Værktøjet er gratis adgang for alle – også virksomheder, der ikke er medlemmer – og kaldes for ’Prisberegneren’.
Efter flere års forhandlinger og forberedelser er producentansvaret for emballage tæt på at træde i kraft. Undervejs har det været genstand for massiv kritik fra både erhvervsliv og interesseorganisationer, med prisen som det helt centrale omdrejningspunkt.
Debatten tog for alvor fart i august, da Emballageretur offentliggjorde sine priser. Her blev det tydeligt, at de daværende økonomiske rammer for producentansvaret havde ført til markant forskellige priser fra ordning til ordning.

Regeringen reagerede i september med en række indgreb, der skal lette de økonomiske konsekvenser for tusindvis af danske virksomheder, bl.a. ved at påbyde kommunerne at nedsætte deres producentgebyrer, som virksomhederne skulle betale via de kollektive ordninger.
Det betyder nu, at Emballageretur, som er GRAKOMs samarbejdspartner, nu kan sænke sine priser. Blandt andet sænkes prisen på pap med 34% fra 2,99 til 1,96 kr. pr. kg, og prisen for glas sænkes med 33% fra 3,69 til 2,47 kr. pr. kg.
– Som non-profit er det ikke Emballagereturs opgave at tjene på producentansvaret. Vores opgave er at skabe de bedste vilkår for vores medlemsvirksomheder. Vi og erhvervslivet har længe efterspurgt både rimelige priser og stabile rammer. Med regeringens indgreb kan Emballageretur igen levere på begge dele: Vi sænker priserne og giver dermed vores medlemmer konkurrencedygtige priser og en reel økonomisk fordel samtidig med, at vi sikrer en ansvarlig håndtering af emballageaffaldet, siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Emballageretur, der er en del af Retur.
Du kan se priser og prøve Prisberegneren her.








