Typographic går fra traditionel offsetproduktion til full-service

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 5 May 2025
OPDATERET: 5 May
Teamet som kunderne typisk møder hos Typrographic (fra venstre): Medejer samt skilte- og projektkoordinator Magda Salinska, medejer og direktør René Thomsen, salgschef Nicolaj Christensen og projektleder Casper Tindal.

Fra at være ren underleverandør af offsetproduktion, har Typographic i Nykøbing Mors udviklet sig til en full-service grafisk virksomhed til brokere og bureauer, med et stort kompetenceområde og et meget bredt kundefundament.

– For 10 år siden var vi udelukkende underleverandør på offsetproduktion og havde to helarks offsetmaskiner til at betjene kunder i hele landet. Men i takt med at konkurrencen på dette område blev hårdere, valgte vi at gå ind i både digitaltryk, storformat og skilte, fortæller René Thomsen daglig leder og hovedaktionær i Typographic.

De købte et skiltefirma for ca. 10 år siden og tog den daværende ejer – Johann Hlynsson – med ind firmaet. Det har været en stor succes. Udover at være en erfaren skiltetekniker er han også ualmindelig praktisk anlagt, og fungerer som firmaets altmuligmand. For seks år siden blev Magda Salinska ansat i skilteafdelingen og med et særdeles stort organisatorisk og kreativt talent har hun medvirket til at udvikle Typographic over i en mere kampagneorienteret retning. Faktisk har hendes indflydelse været så markant, at hun i dag er medejer af Typographic.

Det er tydeligt, at Typographic i dag er andet og mere end et trykkeri.

– Vi har stadig en betydelig mængder kunder rundt om i landet, men har også styrket vores position lokalt ved at være dem de lokale firmaer kan gå til uanset, hvad de skal have lavet. Det er især på kampagnesiden, vi har været succesfulde i de seneste år, siger Magda Salinska.

Stor egenproduktion

Der ligger relativt mange virksomheder i området som efterspørger forskellige grafiske produkter og ofte også hele kampagner.

– Vi kan producere rigtig meget selv. Vi har fortsat en helformat 5-farve KBA Rapida 106 med vandlak som kører i 2-holdsskift. Vi har en hel del efterbehandlingsudstyr samt storformatprintere og skæreplottere. Senest har vi så også investeret i en ny Heidelberg Versafire med den nyeste Prinect software. Vi har arbejdet med Prinect-softwaren siden trykkeriet startede, så det er en fornøjelse at kunne koble en digitalprinter på og så med det samme være helt fortrolig med softwaren. Vi bruger den i forvejen til at forberede filer og lave udskydning til offsetmaskinen, siger René Thomsen.

At de skulle købe ny printer kom lidt bag på dem selv, men da den tidligere printer ikke længere kunne opdateres eller vedligeholdes måtte de overveje hvad der så skulle ske. De lavede en analyse og var åbne for alt – fra ikke at investere til at købe det bedste de kunne få. Men da ordet ASAP (As Soon As Possible) efterhånden er blevet det mest anvendte ord i kundesamtalen kunne de ikke undslå sig for at investere og valgte den sidste løsning.

De kører fortsat i toholdsskift på deres KBA Rapida 106.

Med den nye Versafire ser de bl.a. muligheder i at kunne printe mindre oplag af emballage, da maskinen kan tage op til 450 grams karton. Produktionen på digitalprinteren varetages i overvejende grad af Casper Tindal, som startede som Mediegrafiker-lærling hos Typographic for 15 år siden.

Ungt team med stor erfaring

René Thomsen, som selv startede på Typographic for 20 år siden, fortæller, at gennemsnitsalderen i virksomheden er omkring 40 år. Ikke desto mindre er den 15 mand store besætning en erfaren gruppe, hvor rigtig mange har været i virksomheden i mange år.

– Vi har en ret flad organisation, hvor alle har stor indflydelse på egen hverdag. Det er dygtige folk og vi har tillid til hinanden, siger René, som tilføjer, at hvis der er noget man ikke lige kan svare på, så er der maksimalt 15 skridt at gå for at få svaret.

Benny tager sig af skæring og udstansning.

Den organisering betyder også, at kunderne ikke bliver kastet rundt mellem forskellige afdelinger, når der skal udføres flere opgaver. De har den samme kontaktperson uanset, hvad de skal have lavet. Det er både Magdas og Renés opfattelse, at det er med til at skabe tryghed og loyalitet hos deres kunder, ligesom det også giver anledning til stor loyalitet hos medarbejderne.

Har vendt skuden efter Corona

De mangler ikke folk for tiden. René Thomsen giver udtryk for at de har fundet et godt leje og kan begynde at se fremad igen.

– De sidste fem år har vi haft gearet lidt ned. Nu begynder vi igen at tænke lidt mere offensivt. Det betyder også, at selvom vi ikke står og mangler mandskab, så er vi alligevelopmærksomme. De gode og loyale medarbejdere hænger ikke på træerne, så hvis der pludselig opstår en interessant mulighed, så er vi klar til at slå til, siger René.

Casper har hurtigt fået deres nye Heidelberg Versafire op og køre og glæder sig over genkendeligheden ved fortsat at kunne anvende Prinect-softwaren.

Regnskabsåret efter Corona var hårdt ved dem, men efterfølgende er det kun gået frem og de forventer også at indeværende år bliver mindst lige så godt. De er, med egne ord, ved at være velpolstrede igen.

TypoTotal – en ny gren

For at illustrere opfindsomheden hos Typographic købte de i 2019 den lokale kontorforsyning. Ejeren ønskede at trække sig tilbage og Typographic valgte at købe butikken for dels at få flere ben at stå på, dels for at se om der kunne være nogle synergier i dette.

I dag ligger Typototal skråt overfor Typographic og sælger alt til kontorer. Mange er kunderne er de samme og selvom varerne nok ikke overlapper, så er der en vis synergi i at have begge forretninger – ikke mindst når det drejer sig om at udnytte den fælles beliggenhed. Da jeg ankommer til Typographic kommer der en medarbejder over fra kontorforsyningen og spørger, om han lige må låne en medarbejder i en time, da de har noget de skal have pakket ud.

Så de er åbne for nye ideer hos Typographic og det bliver spændende at se, hvor rejsen fører dem hen de kommende år.

Typotal er den lokale kontorforsyning som nu er en del af Typographic.

De seneste nyheder

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

På FESPA havde Canon fokus på at inspirere kunderne til at skabe vækst gennem workflow og automatisering
canon_01
Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

På KOMM-Dagen er der fokus på inspiration, ideer og at bringe begejstring hos deltagerne.
Palle_Studs
KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

Læs videre

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Poster & Frame Art Group har på få år skabt en international succes, der bringer dansk design og automatiseret printproduktion til USA.
P&F_01
Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Dansk dominans ved World Wrap Masters i Berlin

Filip Sørensen, der vandt det danske mesterskab tidligere i år, fulgte stærkt op i Berlin, hvor han strøg helt til tops som verdens bedste wrapper.
WWM_01
Dansk dominans ved World Wrap Masters i Berlin

– Du har bare kunderne til låns

Zealand Packaging har eksisteret siden 2012, hvor Poul Erik Dahl startede virksomheden som en broker-virksomhed inden for emballageproduktion.
zealand_01
– Du har bare kunderne til låns