
Hexis bedst sælgende lakbeskyttelsesfilm – Bodyfence – kommer i en ny variant til at beskytte forruder.
– Den er blevet bredt lanceret i løbet af efteråret og ’eksploderer’ forhåbentlig til foråret, når sæsonen for disse produkter kommer ordentligt i gang, siger Jonas Sjöström hos Hexis.
Hexis har et stort udvalg af folier, beskyttelsesfilm og laminater med tilhørende værktøj og væsker. De har blandt andet den populære Bodyfence-serie i sortimentet.
Filmene er PPF-folier (lakbeskyttelsesfilm), som er selvhelende. De beskytter blandt andet mod stenslag og mindre kontaktskader.

I 2024 blev BFSHIELD lanceret, som er en film specielt udviklet til at beskytte forruder. Filmen er helt gennemsigtig, ekstra ridsefast og selvhelende, hvilket gør at små ridser forsvinder af sig selv.
– Det er et basisprodukt, der ligner almindelig Bodyfence, men det har en klæber og en topcoating, der er specielt beregnet til forruder, fordi den skal være 100 procent gennemsigtig og kunne tåle viskerbladene, siger Jonas Sjöström.
Filmen giver beskyttelse mod mindre ridser, slag og ugunstige vejrforhold. Den har en vandafvisende overflade, der får vanddråber til at løbe hurtigt væk.

BF Shield har en forventet levetid på et år ved normal brug.
– Hvis du har en sportsvogn, der kun kører om sommeren, holder den selvfølgelig længere tid, forklarer Jonas Sjöström.
Bilruder – et kæmpe marked
Med den ny film til forruder ser Hexis et stort potentiale.
– Det er et utroligt stort marked, ikke kun for luksusbiler, men også for bilselskabers køretøjer, der ikke er dækket af glasforsikring. Så har vi alle lastbilerne og busselskaberne. Det er et næsten uendeligt stort marked og derfor et meget interessant produkt.

Da Sign Print & Pack besøgte Hexis i Landskrona, var det Hexperts Ola Gustafsson og Christian Lauritsen, der demonstrerer anvendelsen af den nye forrudefilm på en Porsche.
De starter med at rense vinduet for at fjerne støv og snavs. De sprøjter derefter en blanding af HEXISOAP og vand på den klæbende side, når beskyttelsesfilmen er blevet fjernet.
De satte filmen på den fugtige forrude. Luftbobler og overskydende væske fjernes med en skraber. Filmen skal derefter hvile i et par timer, for at tørre og sætte sig.

