Fahlén Skilte udvider ejerkredsen og satser på større synlighed

PUBLICERET: 13 January 2025
OPDATERET: 13 January
Michael Fahlén (tv) og Lasse Schneider deler nu ejerskabet af Fahlén Skilte.

Pr. 1. januar er Lasse Schneider indtrådt som medejer af Fahlén Skilte, som ellers er stiftet og indtil nu 100% ejet af Michael Fahlén.

De har kendt hinanden i omkring 25 år. Det meste af tiden som kunde og leverandør. Lasse Schneider har været engageret i detailhandelen som ansvarlig for forskellige butikskæder og har stået for kampagner, udsmykning og indretning af butikker. I den forbindelse stødte han på Michael og der udviklede sig en tæt relation baseret på faglighed, respekt og ikke mindst god kemi. Et forhold der gjorde, at de har samarbejdet om en lang række forskellige projekter gennem de sidste 25 år.

– Vi havde længe joket med, at vi skulle lave virksomhed sammen og i 2022 opstod der en konkret mulighed, hvor vi så valgte at prøve samarbejdet af, med en Fahlén Skilte afdeling på Sjælland, fortæller Michael Fahlén.

Fahlén Skilte Øst

Projektet bestod i, at Fahlén Skilte oprettede et salgskontor øst for Storebælt (Fahlén Skilte ligger i Odense). Kontoret skulle stå for salg, opmåling og evt. engagering af eksterne partnere på opgaver i Østdanmark. Lasse og Michel skød hver 50% i projektet. Projektet har vist sig bæredygtigt og Lasse og Michael er bestyrket i troen på, at de kan gøre store ting sammen. Derfor har de nu valgt, at Lasse køber sig ind med 50% i Fahlén Skilte. Kontoret i Østdanmark bliver en fuldbyrdet del af moderselskabet og Lasse fortsætter med sit udgangspunkt der.

Og de føler sig trygge ved at nu kigge ind i fremtiden sammen. Fahlén Skilte står et godt sted og har en dygtig og stabil gruppe af medarbejdere

– Det giver ro i maven, og så har vi bare en stor lyst til at udvikle den her forretning sammen, siger de.

Enige om strategien

De er helt enige om den fremtidige strategi, som bygger på Fahlén Skiltes navn og renommé, men som også skal sikre en bæredygtig udvikling.

– Vi har meget sjældent skulle foretage opsøgende salgsarbejde. Vi har derimod taget imod vores kunder og behandlet dem med stort engagement og tilstedeværelse. De skal føle sig hørt og set og have deres opgaver udført til tiden. Det sætter vi en stor ære i. På den måde har vi opbygget en fin kundeportefølje, fortæller Michael.

Men nu kommer der alligevel lidt nye boller på suppen. Lasse er sælger og skal skaffe mere arbejde til butikken. Derudover er de fuldt bevidste om, at de skal have en større synlighed online, hvor stadigt flere kunder henter deres inspiration.

De har fået opdateret hjemmesiden og så vil de i løbet af 2025 gå aktivt ind i at blive mere synlige på de sociale medier.
– Vi har blandt andet entreret med nogle dygtige videofolk, som skal sikre en bedre dokumentation af vores arbejde. Et arbejde som både skal vises på vores egen hjemmeside, men også spredes ud på de sociale medier som er relevante for vores kunder, siger Lasse.

Forventningen er naturligvis, at det gradvist vil give flere kunder i butikken, selvom Lasse og Michael ikke vil sætte tal på deres drømme. Men de forventer at skulle være flere medarbejdere i de kommende år.

Nye produkter

Udviklingen af virksomheden handler også om at finde nye – og mere digitale – produkter.

– Vi ser en stigende efterspørgsel efter fx digitale udhængsskilte, A-skilte og skærme, som kan opdateres løbende. Det vil vi kigge mere ind i, lige som vi skal være mere opsøgende og omhyggelige med at finde partnere i ind- og udland. Vi vil nemlig prioritere at udvikle os i takt med den teknologiske udvikling og vores kunders behov, forklarer Michael og Lasse.

Et solidt grundlag

Grundlaget skal dog hele tiden være nærvær og høj faglighed. Kunderne skal først og fremmest være trygge ved at handle med Fahlén Skilte. – Det handler ikke om at bygge en 100 millioner kroners forretning, men om at lave noget sammen vi er stolte af, som vores medarbejdere er glade for at stå op til og som vores kunder ved at de kan stole på, sådan har det været hidtil og sådan skal det også være fremover, slår de begge fast.

Læs videre

PE Offset solgt til SPG

PE Offset i Varde bliver pr. 1. marts en del af Scandinavian Print Group (SPG).
peter_nybrog

Custmo bliver distributør for Komori, MBO og H+H i Sverige

Med virkning fra den 15. februar 2025 overtager Custmo ApS distributionen af Komori i Sverige.
Kenneth Custmo

Kolind Bogtrykkeri overtager Hobro Lyntryk

De har haft nok at se til hos Kolind Bogtrykkeri det sidste års tid.
kolind-hobro

Canon slår det store brød op på Hunkeler Innovation Days

Under temaet 'The Power to Move' vil Canon at vise, hvordan digitalprint kan flytte mennesker og virksomheder fremad.
canon_prostream_3000_01

De seneste nyheder

PE Offset solgt til SPG

PE Offset i Varde bliver pr. 1. marts en del af Scandinavian Print Group (SPG).
peter_nybrog

Custmo bliver distributør for Komori, MBO og H+H i Sverige

Med virkning fra den 15. februar 2025 overtager Custmo ApS distributionen af Komori i Sverige.
Kenneth Custmo

Summa introducerer vinylskærer til DTF-applikationer

Den nye S Class 3-DTF er designet til at forhindre de ridser eller rullemærker, der typisk opstår ved transport af PET-film.
Summa-DTF-cutter

20.000 dupleks B1-ark i timen med inkjet

HP lancerer to nye rullebaserede inkjet-produktionsprintere, som vil øge trykkeriers muligheder for vækst i højvolumenproduktion.
HP-PageWide-T500M-HD_factory_front_3-1-beskuren