Flyvende start for Epsons etiketsatsning

Foto: Anja Degerholm
PUBLICERET: 5 November 2024
OPDATERET: 5 November
Etiketprinteren SurePress L-4733AW var den, der trak flest besøgende til standen.

Epson har fremstillet etiketprintere i over et årti, men i Norden har deres fokus mere været på storformat og tekstilprint – indtil nu.

Det seneste år har Epson har opbygget en organisation i Norden, der sælger etiketmaskiner, samt tager sig af service og support. En satsning, der er faldet godt ud, siger Richard Garp, Commercial & Industrial Printing Scandinavia & Benelux. De har blandt andet allerede solgt tre etiketprintere af modellen SurePress L-4733 AW i Norden. Derfor virkede det også naturligt at udstille på årets Scanpack-messe.

– Den første dag på Scanpack var flere mennesker forbi, end vi oplevede på Drupa, siger en tilfreds Richard Garp.

Richard Garp mener også, at varemærkeejere kan være interesserede i at investere i udstyr til etikettryk.
Nye målgrupper

Epson havde bragt den førnævnte etiketprinter med til Scanpack. Den er udstyret med tredje generation af vandbaseret resinblæk med CMYK plus hvid, orange og grøn. Det kan håndtere en række forskellige materialer, herunder termopapir, og underlaget skal ikke forbehandles.

Epson SurePress L-4733 AW er udviklet til små og mellemstore trykkerier. Ifølge Richard Garp kan det tiltrække andre kundegrupper end de traditionelle etikettrykkerier.

– Vi mærker, at flere og flere varemærkeejere, for eksempel producenter af øl og vin, investerer i en printer for at kunne fremstille etiketter på egen hånd. Det er en prisbillig og pålidelig printer med ekstrem høj kvalitet og et stort farveudvalg.

Også “almindelige” trykkerieer er potentielle kunder.

– De tre maskiner, vi har solgt, er gået til traditionelle trykkerier, som ikke ønsker at outsource produktionen af etiketter til en underleverandør. Mange har sikkert også bemærket, at det går rigtig godt for etikettrykkerierne og vil gerne være med og få en bid af kagen.

Epson Colorworks C8000, som kan printe op til 30 centimeter i sekundet 600 x 1.200 dpi.
Entry-level model til digital produktion

På standen viste de også tre mindre etiketprintere til små serier, herunder den nye Color Works C8000, som kan printe 30 centimeter i sekundet.

– Det kan være en god investering for mikrotrykkerier, detailkæder eller lignende, der gerne vil kunne trykke selv, fordi det ikke handler om millioner af kroner.

Richard Garp fortæller også, at flexotrykkerierne begynder at se på digital etiketproduktion.

– Frem for alt når det kommer til kortere serier, kan digitalprint være et godt alternativ.

Epsons sortiment omfatter også UV-varianten SurePress L-6534VW med hvid og lak, som kan printe både mat og blank på én gang. Den dukkede dog ikke op på Scanpack, men det gjorde eksempler på etiketter trykt på den.

De seneste nyheder

Læs videre