Mediegrafikeren Frida skal repræsentere Danmark til EuroSkills

PUBLICERET: 17 October 2024
OPDATERET: 17 October
Frida Byrgiel Foli skal forsøge at hive en medalje med hjem i kategorien Graphic Design til næste års EuroSkills. Pressefoto.

Frida Byrgiel Foli blev efter en workshop i sidste uge udtaget til at konkurrere i kategorien Graphic Design til EuroSkills i Herning næste år.
Det faglige udvalg bakker op om Frida og håber både på medalje og opmærksomhed til mediegrafikerfaget.

Når EuroSkills næste år finder vej til Herning, skal den 23-årige mediegrafiker Frida Byrgiel Foli forsøge at hive en medalje med hjem i kategorien Graphic Design.
Det blev afgjort efter en kvalifikationsworkshop fredag i sidste uge, hvor Frida trak det længste strå, efter at have løst to forskellige grafiske opgaver på tid mod en anden mediegrafiker.

– Det er helt vildt at skulle med. Jeg har en følelse af, at det bliver en kæmpestor oplevelse, siger Frida Byrgiel Foli, der til daglig er i lære på reklamebureauet Digital Juice i Fredericia og går på Herningsholm Erhvervsskole.

Flere skal få øje på mediegrafikeruddannelsen

Workshoppen, der lagde grund til udtagelsen, var arrangeret af Grafisk Uddannelsesudvalg, som gerne vil bruge EuroSkills som udstillingsvindue for mediegrafikeruddannelsen.

– Vi er rigtig glade for nu at have udvalgt vores deltager i kategorien Graphic Design til EuroSkills 2025 i Herning. EuroSkills på dansk jord er et godt sted for os at fortælle det, vi gerne vil nå ud med, til et dansk publikum. I Grafisk Uddannelsesudvalg vil vi rigtig gerne vise mediegrafikerfaget og ikke mindst niveauet og den faglige kvalitet, som er rigtig høj i Danmark, siger Anders Mosumgaard, formand for Grafisk Uddannelsesudvalg og uddannelsespolitisk chef i Grakom.

Med udtagelsen af Frida tør udvalget begynde at drømme om medaljer, og at flere vil få øjnene op for mediegrafikeruddannelsen.

– EuroSkills er for os en mulighed for at tiltrække de bedste lærlinge til faget. Vi er på udkig efter dem, der er engagerede og virkelig vil det. Vi håber, at EuroSkills bliver en succes med massiv omtale af erhvervsuddannelserne og omtale af mediegrafikerfaget. Og så håber vi selvfølgelig på en medalje, siger Tina Holm Møller, næstformand for Grafisk Uddannelsesudvalg og faglig teamleder Uddannelse og fag, HK Privat.

Formand og næstformand for Grafisk Uddannelsesudvalg, Anders Mosumgaard og Tina Holm Møller.
Fejret med kage og flag

Præcis hvordan træningen frem til EuroSkills i Herning skal tage sig ud, er der ikke en plan for endnu. I første omgang skal Frida Byrgiel Foli lige vænne sig til tanken om, at hun skal repræsentere Danmark foran faglærte fra hele Europa.
– Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville gå så langt, men nu glæder jeg mig til at blive en del af landsholdet og det sammenhold, man får, siger Frida Byrgiel Foli.
På Fridas læreplads tog de også godt imod nyheden om udtagelsen, der blev fejret med flag, kage og en gave, fortæller hun.

De seneste nyheder

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Roland DG opdaterer sin TY-300 DTF-printer, hvilket vil give bedre robusthed under høj belastning.
TY300-1
Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Vækstkanon søger partner

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group (tidl. Novictus) har gennem de sidste 10 år skabt lidt af et væksteventyr.
P&F_01
Vækstkanon søger partner

Læs videre

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Billes har Nordens eneste eurosize offset-presse, der bruges til at trykke plakater til offentlig transport i Sverige, Norge og Danmark.
Billes_01
Ene om at trykke eurosize-plakater i offset

Ny skæregade løser flere udfordringer for Dystan & Rosenberg

I september fik Dystan & Rosenberg installeret en helt ny skæregade fra Polar. Anledningen var to konkret forestående udfordringer.
Dyro_01-polar
Ny skæregade løser flere udfordringer for Dystan & Rosenberg

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst