Kreativ konkurrence for designspirer på Sign Print & Pack-messen

PUBLICERET: 13 June 2024
OPDATERET: 15 July

Fremtidens Receptioner: Grafisk konkurrence for designstuderende, hvor de skal designe en reception til en fiktiv virksomhed, afgøres på Sign Print & Pack i Odense 18. – 19. september 2024.

Deltagelse er gratis. Både enkeltpersoner og teams kan deltage. Vind op til 15.000. Læs mere om praktik og deadlines nedenfor.

En kreativ konkurrence for morgendagens designere

På den kommende Sign Print & Pack-messe i Odense introduceres en innovativ og spændende konkurrence, der henvender sig til studerende indenfor visuel kommunikation, arkitektur og formgivning. Den har fået navnet ECO Interior Award 2024 og deltagelse er gratis.

Denne konkurrence byder på en unik mulighed for at vise de studerendes kreative talenter og samtidigt blive en del af en betydningsfuld brancheudvikling og inspiration til virksomheder, til at skabe spændende og fantasifulde rammer i det første rum, hvor de møder deres kunder.

Opgaven: Design en reception

De studerende får til opgave at designe en reception for en fiktiv virksomhed. Udfordringen består i at foliere en model, der inkluderer et gulv på 1000 x 2000 mm, en receptionsdisk på 600 x 1100 x 350 mm og en bagvæg på 1000 x 2500 mm (Bredde x Højde x Dybde).

Fra idé til virkelighed

De 20 bedste forslag vil blive valgt ud og folieret på modellerne af AGI og Fespa Danmark, der sørger for, at en professionel person monterer det hele.
Dette vil give de studerende mulighed for at se deres designs komme til live på en måde, der er både professionel og inspirerende.

Digital platform og deltagelse

For at gøre deltagelsen så let og engagerende som muligt, har ECO Interior Award 2024 skabt en hjemmeside – se den HER.
Her kan de studerende finde alle nødvendige informationer, den 3D-model de skal arbejde med, samt et sted at tilmelde sig og registrere deres bidrag.
Den 15. juni vil kommunikationen med skolerne intensiveres for at sikre, at alle har tid til at lege med deres designs og få mest muligt ud af konkurrencen.

Deadline og præmier

Deadline for indlevering af forslag er den 1. september. Herefter vil en jury udvælge de bedste designs, som både vil modtage juryens pris og have mulighed for at vinde de besøgendes stemme på messen. Vinderne kan se frem til attraktive præmier på henholdsvis 15.000, 10.000 og 5.000 DKK.

Jury
  • Janne Høgshøj, direktør Danish Connection, grafiker og formand for 800 grafikere i Visuelt Forum
  • Lise Agerbæk, lektor Digital Konceptudvikling, UCL Erhvervsakademi, Cand Mag. og grafisk designer.
  • Jan Thaulow Nielsen, grafisk designer og grafonom, tidligere Creative Director, Ehrhorn Hummerston og Senior Designer, Bysted A/S
Pressemøde og offentlig præsentation

Før messens åbning vil et pressemøde præsentere de færdige forslag.
Der er håb om, at TV vil dække begivenheden, hvilket vil give de studerende endnu mere eksponering og anerkendelse.

En inspirationskilde for den grafiske branche og deres kunder

ECO Interior Award 2024 er ikke kun en mulighed for de studerende til at udfolde deres kreative potentiale, men også en inspirationskilde for den grafiske branches kunder til at forny og modernisere deres receptioner, kontorer og mødelokaler, så de bliver mere inspirerende og skaber et mere innovativt miljø for medarbejdere og kunder.

Så gør jer klar til at opleve fremtidens receptioner, når de dygtigste unge designere viser deres talenter frem på SIPP i Odense.

Projektleder og PR:
Janne Høgshøj, direktør Danish Connection. Email: mail@danishconnection.dk

Projektleder Sign Print & Pack
Lars Jensen, projektleder AGI. Email: lars.jensen@agi.dk
Christian Wallteg, projektleder AGI. Email: christian.wallteg@agi.se

De seneste nyheder

SPG køber ind igen

SPG fortsætter sin opkøbsrejse. Efter flere opkøb i Danmark og Tyskland i løbet af året bliver det nu svenske Screenbolaget og datterselskabet Realtryck i Stockholm der får ny ejer.
Nrmark-Kabell
SPG køber ind igen

HP letter arbejdet med CAD og visualiseringsprojekter

HP DesignJet T870 er en kompakt og alsidig 24-tommer printer. Den udskriver fra A4 til A1-format.
HP-Designjet-T870
HP letter arbejdet med CAD og visualiseringsprojekter

Drikkedåse med indbygget lukkemekanisme

Indimellem dukker der et nyt design op, der minder os om, at selv de mest "modne" emballageformater stadig har plads til smarte og meningsfulde forbedringer.
ol1
Drikkedåse med indbygget lukkemekanisme

Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

I mere end 40 år har Salling Group internt fremstillet butiksudsmykning og reklamer. Siden 2016 har den været 100% digital.
salling_01
Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

Læs videre

SPG køber ind igen

SPG fortsætter sin opkøbsrejse. Efter flere opkøb i Danmark og Tyskland i løbet af året bliver det nu svenske Screenbolaget og datterselskabet Realtryck i Stockholm der får ny ejer.
Nrmark-Kabell
SPG køber ind igen

Drikkedåse med indbygget lukkemekanisme

Indimellem dukker der et nyt design op, der minder os om, at selv de mest "modne" emballageformater stadig har plads til smarte og meningsfulde forbedringer.
ol1
Drikkedåse med indbygget lukkemekanisme

Oplev værktøj til at matche farver fra tidligere emballager

Torsdag den 27. november byder Artwork Systems Nordic til et åbent arrangement for HP Indigo-brugere.
Print-Clone
Oplev værktøj til at matche farver fra tidligere emballager

FESPA udvider med nye temaer

I maj 2026 afholdes FESPA i Barcelona. Messens tema er "The place for experts", som vil fremhæve FESPA som et globalt mødested for tryk og visuel kommunikation
neil-felton-ceo-fespa-e1602838208704
FESPA udvider med nye temaer