Highcon øger produktiviteten og får skandinavisk forhandler

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 29 May 2024
OPDATERET: 29 May
Jens Bjørn fra ScanTeco ser frem til at få Highcon med i deres portefølje.

Det israelske firma Highcon viser tredje generation af deres laserskæresystem Beam 3, som skærer karton og bølgepap i op til 4 mm i tykkelse – samt præsenterer deres nye skandinaviske partner.

– Vi er kommet langt med teknologien, fortæller Moti Vaknin, der er Key Account Manager hos Highcon. – Det, der mangler nu, er at få udbredt kendskabet endnu mere, og det skal ScanTeco hjælpe os med i Skandinavien.

Indehaveren af ScanTeco, Jens Bjørn, var til stede på Highcons stand og han sagde:
– Digitaltryk har flyttet sig meget de senere år, men den digitale efterbehandling har haltet lidt efter. Med Highcons løsning mener jeg, at vi har et kvalificeret bud på efterbehandling af karton- og bølgepapmaterialer. Og der er ingen andre, der har en tilsvarende teknologi, så det stiller os jo særdeles godt.

ScaanTeco leverer i forvejen en række løsninger til etiket- og emballageindustrien med produkter fra bla. Soma, Apex og Nordmeccanica Group. De distribuerer i hele Scandinavien. Jens Bjørn fortæller også, at de allerede har kontakt med flere kunder i karton- og emballageindustrien, som vil se nørmere på Highcons digitale bukke- og skæreløsninger.

Opdateret Beam 3 med øget produktivitet

Den nye Beam 3 er udstyret med tre parallelle lasersystemer, der kan skære i karton og pap i op til 4 mm i tykkelse i en hastighed på op til 5.000 B1-ark in timen. Det, der gør Beam 3 særligt kapabel, er et specialdesignet optisk system. Selve laseren er ifølge Moti Vaknin en standard-laser.

– Hastigheden er naturligvis afhængig af opgaven og mediet, og den gennemsnitlige hastighed ligger vel på 2-3.000 B1-ark i timen, siger han.

Han fortæller også, at de problemer man tidligere stødte på, med fx misfarvning og lugt som regel stammer fra materialet, hvor bl.a. genbrugsmateriale ikke egner sig så godt. Men fordi de efterhånden kender processen og materialerne så godt, er det ikke noget der længere udgør et problem.

Moti Vaknin, der er Key Account Manager hos Highcon, viser eksempel på produkt produceret på Beam 3.
Suveræne bukkestreger

Highcon har valgt en lidt anderledes tilgang til bukkestregerne, end konkurrenterne på området. En intern 3D-printer tegner bukkestregerne på en polymer spændt på en cylinder inde i maskinen. Når bukkestregerne er tegnet, hærdes de med UV-lys. Det tager typisk omkring fem minutter. Det gør, at man efterfølgende kan lave buk og stans i en arbejdsgang, uden at skulle fremstille eksterne klicheer.

Det er naturligvis en tidsmæssig og en omkostningsmæssig fordel, ikke mindst inden for de sidste par år, hvor priserne på de materialer, der indgår i traditionelle stanseforme, er eksploderet. Det gælder fx træ, jern og gummi.

Nogen kunder har udtrykt ønske om, at fremstilling af formen til bukkestreger kunne ske eksternt. Det har Highcon imødekommet med den nye Beam Writer. På den måde sparer man de fem minutter, hvor maskine ellers står stille.

Dobbelt oppilningsfunktion

Oppilningen af det fraskårne materiale sker også internt i maskinen, hvor først luft og tyngdekraft sikre at det meste fjernes. Derefter køres det forbi nogle børster som fjerner det sidste materiale.

Læs videre

Summa introducerer vinylskærer til DTF-applikationer

Den nye S Class 3-DTF er designet til at forhindre de ridser eller rullemærker, der typisk opstår ved transport af PET-film.
Summa-DTF-cutter

20.000 dupleks B1-ark i timen med inkjet

HP lancerer to nye rullebaserede inkjet-produktionsprintere, som vil øge trykkeriers muligheder for vækst i højvolumenproduktion.
HP-PageWide-T500M-HD_factory_front_3-1-beskuren

Heidelberg sætter ild i Hunkeler Innovation Days

For første gang nogensinde viser Heidelberg færdiggørelsesløsningen Fireline sammen med deres nye Jetfire 50 digitalprinter.
Heidelberg-Hunkeler_01

Agfa tilføjer en ny og mindre storformatprinter til Anapurna Ciervo-serien

Anapurna Ciervo H2500 komplementerer den større Anapurna Ciervo H3200, der blev lanceret sidste år.
Anapurna-Ciervo-H2500_PR

De seneste nyheder

PE Offset solgt til SPG

PE Offset i Varde bliver pr. 1. marts en del af Scandinavian Print Group (SPG).
peter_nybrog

Custmo bliver distributør for Komori, MBO og H+H i Sverige

Med virkning fra den 15. februar 2025 overtager Custmo ApS distributionen af Komori i Sverige.
Kenneth Custmo

Summa introducerer vinylskærer til DTF-applikationer

Den nye S Class 3-DTF er designet til at forhindre de ridser eller rullemærker, der typisk opstår ved transport af PET-film.
Summa-DTF-cutter

20.000 dupleks B1-ark i timen med inkjet

HP lancerer to nye rullebaserede inkjet-produktionsprintere, som vil øge trykkeriers muligheder for vækst i højvolumenproduktion.
HP-PageWide-T500M-HD_factory_front_3-1-beskuren