Agfa præsenterer tre nye ’bæster’ til skiltemarkedet

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 19 March 2024
OPDATERET: 19 March
Den nye Jeti Bronco er opkaldt efter de vildheste som bl.a. bruges til rodeo.

Agfa afslørede i dag på FESPA tre nye maskiner i deres portefølje til sign & display markedet.

Der er tale om opdateringer på eksisterende maskiner i porteføljen, som får nye navne fra dyreriget i samme ombæring. Derudover har de re-brandet to andre maskiner i deres protefølje.

Pressechef Mike Horsten fra Agfa fortalte, at deres strategi er at være det ypperste indenfor high-end segmentet. Og den bedste vej til at opnå dette er, at have fuld kontrol over alle led i den løsning, som de præsenterer for kunden. Derfor udvikler Agfa selv, maskiner, software og printerfarve. Præsident for Agfa Printing Solutions, Vincent Wille, udtrykte deres selvopfattelse ved at sige·

– Vi er et fuldstændig nyt selskab. Vi har genopfundet os selv mange gange i vores mere end 150-årige historie, og nu har vi gjort det igen.

Et bæst til ethvert behov

Under titlen ’Powerful by Nature’ hæver de barren med den nye Anapurn Ciervo, samt de to nye Jeti-printere Condor og Bronco. Tre dyrearter inden for henholdsvis hjorte-, ørne- og vildheste-familierne.

Jeti Condor RTR5200 HS
’Ørnen’ Condor RTR5200 er den seneste tilføjelse til Agfas inkjet-printersortiment. Denne rulle-til-rulle inkjetprinter med et ’vingefang’ på 5,2 meter. Hastigheden er op til 672 m²/t.
Condor er faktisk det første produkt som er udsprunget af det kommercielle samarbejde med EFI, hvor Agfa sælger denne printer under eget navn.

Condor håndterer en lang række fleksible underlag med op til tre ruller samtidigt. Den kan opgraderes i marken med ekstra farver (lys CMYK) og har hvid og lak for øget design- og anvendelsesmuligheder. Printeren har flere mediehåndteringsløsninger til store og tunge ruller.

Jeti Bronco H3300 S
Med hybridprinteren Jeti Bronco H3300 tilføjer Agfa endnu en kraftfuld printer til sit sortiment. Med udgangspunkt i Tauro hard- og softwaren kan denne UV LED-inkjetprinter printe 3,3 meter i bredden på en række skilte- og displayopgaver i seks farver plus hvid med valgfri primer. Primeren er en nyhed der skaber grundlag for fremstilling af endnu flere applikationer. Mediefremføringen er meget fleksibel og kan både håndtere kontinuerligt feed af plader samt udskrivning af flere ruller i forskellig størrelse eller materialer, samtidig.

I den første fase vil Bronco være tilgængelig med to rækker printhoveder. Den kan dog opgraderes til en version med fire rækker, hvilket vil booste trykkeriets produktivitet markant.

Anapurna Ciervo H3200
Siden introduktionen af den første Anapurna for over 20 år siden, er familien blevet ved med at udvikle sig. Den nye 3.2 hybrid Ciervo er klar til næsten hvad som helst, der krydser dens vej, og viser sig dermed at passe perfekt til trykkerier, der leder efter en alsidig printer til at håndtere en bred vifte af printopgaver.

Ciervo bringer forbedret printkvalitet og en meget højere produktivitet end sin forgænger – med en stigning på næsten 70 % i production mode. Den kontinuerlige kartonfremføring giver en effektiv udskrivning på faste materialer på op til fire plader samtidigt.

Udover disse tre nye printere vil Agfa også vise to af sine andre dyr på FESPA:

Jeti Tauro H3300 UHS
Agfa viser sin hurtigste hybrid storformat inkjetprinter på FESPA. Den er bygget til 24/7-produktion. Printbredden er 3,3 m bred og tophastigheden ikke mindre end 905 m²/t. Dens mange automatiseringsmuligheder kan øge produktionseffektiviteten endnu mere.

TauroH3300 er i stand til at printe bølgepap i ét gennemløb samt påføre lak, og er velegnet til både emballage- og displaybehov. Med sine alsidige konfigurationer udløser denne robuste printer en voldsom ydeevne, hvilket giver trykkerierne mulighed for at komme videre med det, som Agfa beskriver som en urkraft.

Onset Grizzly X3 HS
Onset Grizzly X3 HS er en udløber af Inca, som Agfa købte af Screen i 2022. Det er en ekstrem hurtig flatbed inkjet-presse, der kombinerer industriel digital produktion med høj printkvalitet. Med en hastighed på op til 1.450 m²/t, hurtig opsætning og adskillige automatiseringsmuligheder – herunder på- og aflæsningsrobotter – lader det trykkerier brøle gennem produktionen.

Agfa satser benhårdt på det digitale inkjet-marked inden for områderne emballage, sign & print samt industrielt print. Dels købte de Inca i 2022 og dels har de fornylig indgået et kommercielt samarbejde med EFI for at de begge kan nå ud i nye markeder. Sidste år vækstede Agfa over 10% på omsætningen og forventningen er, at digital printing solutions er den største division i Agfa ved udgangen af 2024.

Onset Grizzly X3 HS er med sin hastighed på op til 1.450 m²/t i sandheden et produktionsbæst. På FESPA vises den med robot-loading og unloadning.

 

De seneste nyheder

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Konica Minolta bød på åbent hus, hvor kunder og andre interesserede kunne se, hvad fremtiden kan byde på af mere automatik og intelligent produktion.
km1
Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Trykbranchen har et stort behov for generationsskifte. Men at finde nye medarbejdere er en udfordring.
Sarah-Schumacher2
Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Akustikplader er sagen

Lars Petersen har haft mange projekter i sin karriere. Nu har han fuld fokus på akustikplader.
aq_01
Akustikplader er sagen

Læs videre

Effektiv etikettering med robotter

Sidel lancerer CoboREEL, en automatiseret løsning til ilægning af etiketruller.
CoboREEL_3x
Effektiv etikettering med robotter

Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

Konica Minolta introducerer den nye B2-inkjetprinter AccurioJet 30000 HS-UV, som afløseren for KM-1e-serien.
AccurioJet-30000
Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

HP afslører ny chatbot til trykproduktion

Flere nye funktioner i HP’s software, herunder en dedikeret AI-agent og chatbot til trykproduktion.
HP Nio. PR-foto
HP afslører ny chatbot til trykproduktion

Kodak fejrer 30 år med termiske plader

I år fejrer Kodak 30-årsdagen for introduktionen af deres termiske CTP-plader, og betydningen er stadig stor for offsetmarkedet.
MAGNUS Q800_MPL_closed
Kodak fejrer 30 år med termiske plader