Skiltefirmaet Nima indtager Sydfyn

PUBLICERET: 19 June 2023
OPDATERET: 19 June
Nimas indehaver Flemming Jensen udnyttede hurtigt muligheden for at etablere en skiltevirksomhed i Svendborg, da konkurrenterne gik konkurs og Nima havde ledige lokaler. Foto: Søren Winsløw

Nima Reklame har i mere end 20 år ligget i Ringe på Midtfyn. Langt de fleste af deres kunder har dog været nordfra, så da der opstod en mulighed i Svendborg, slog de til.

Det startede for et års tid siden, hvor den serigrafiske virksomhed Seriprint i Svendborg lukkede. Seriprint var en af Nimas underleverandører og meget specialiserede i serigrafisk tryk på tredimensionelle emner, som kontakter, låger, bokse m.m.

Den enes død …

Efter deres lukning ringede en kunde til Flemming Jensen, Nima Reklames ejer, og spurgte, om de kunne fremstille sådan nogle serigrafiske produkter. Svaret var klart og tydeligt nej. Kort efter ringede endnu en og spurgte til serigrafisk tryk og inden dagen var omme, havde fire kunder ringet. Og svaret var gået fra den blanke afvisning, over et måske og det kigger vi på, til et: – Ja, det kan vi snart.

Det startede med, at de overtog det serigrafiske værksted efter Seriprint. På billedet ses serigraf Flemming Bay. Foto: Søren Winsløw

Flemming Jensen greb bolden, og Nima overtog Seriprints lokaler og udstyr samt en enkelt medarbejder og startede med serigrafiske produktion i Svendborg. Flemming Jensen fortæller:

– Det startede fint. Den minimalistiske opsætning kunne fint bære den serigrafiske forretning. Så skete der det, at Svendborg Skilte og Skiltefabrikken blev slået sammen i 2022 og her i foråret 2023, gik de så konkurs. Pludselig var der ikke noget større skiltefirma i byen. Vi havde rigeligt med plads i Seriprints gamle lokaler, så vi valgte at gå all-in i Svendborg. Det var en gylden mulighed. Vi havde pladsen samt et velfungerende set-up i Ringe, som vi kunne kopiere.

NIMA Reklame har ikke noget opsøgende salg, så for at få spredt budskabet om byens nye skiltevirksomhed valgte de at køre med lokale radiospots i en periode, og det fik, ifølge Flemming, den ønskede effekt.

Identiske installationer

Ret hurtigt fik de investeret i Epson storformatprinter, Graphtec skæreplottere, laminatorer og Modulmounter lamineringsbord alt sammen af samme type som det, de har i Ringe. Produktions- og administrationssoftware er naturligvis også er identisk med det i Ringe.

Det betyder en nemmere kommunikation mellem de to afdelinger, men også, at de forholdsvis nemt kan flytte medarbejderressourcer fra den ene lokation til den anden. Samme udstyr og betjening begge steder. Køretiden mellem de to steder er under 20 minutter via motorvej. Så det er en meget fleksibel opsætning.

Siden etablerede de et fuldt ekviperet skilteværksted. Foto: Søren Winsløw
God kemi betyder alt

Mandskabsmæssigt kunne de plukke nogle gode medarbejdere, som var blevet ledige i forbindelse med den omtalte konkurs. Flemming Jensen tror dog, at de snart skal være flere.

– Det er lidt en udfordring at få gode medarbejdere. Jeg er mest optaget af den gode kemi, når jeg taler med kandidater. Jeg synes, det har fungeret tilfredsstillende, men det er en udfordring, for så mange er der heller ikke at vælge imellem, fortæller han.

En bred kundegruppe og en god firmaånd

NIMA Reklame startede blandt andet med at lave facader til kæder i detailhandelen. Det har ændret sig meget siden, og i dag er der stort set ikke noget de ikke laver. Deres kunder er overvejende små- og mellemstore virksomheder.

– Både kommuner og Skov- og Naturstyrelsen er blandt vores kunder, men vi har også mange mindre håndværkere, vognmænd og detailhandlere. Vi laver alting i en stor pærevælling, siger Flemming, og tilføjer retorisk: – Og hvorfor starter jeg så en ny afdeling, når jeg er 58 år? Vi kan li’ at arbejde. Min kone, Marianne, er med i firmaet, og har været det siden starten i 1994. Det er det, vi kan. Vi kan li’ at gå på arbejde og derfor er det også vigtigt, at dem du er sammen med, er som din familie.

Det er også den gode stemning i firmaet, som Flemming tror er grunden til, at de kan klare sig med mund-til-mund markedsføring. Han fortæller, at de aldrig har haft en sælger eller dyrket opsøgende salg. Radiospotten var den første egentlige markedsføring, udover den almindelige synlighed, som deres to skiltevirksomheder har i henholdsvis Ringe og Svendborg. De er nu lokale begge steder.

Grafiker Mette Elsborg og afdelingsleder Steffen Nymand Kobberdyb kommer begge fra den nu lukkede svenborgensiske skiltevirksomhed. Foto: Søren Winsløw
De laver næsten alt hos Nima Reklame, også bilindpakning. På billedet ses skiltetekniker Kasper Jensen. Foto: Søren Winsløw

De seneste nyheder

Webinar: Hvorfor toner-teknologien er kommet for at blive

Torsdag den 13. november kl. 09:00 (CET) afholder Xeikon et gratis webinar på engelsk med titlen "Hvorfor er tonerteknologi kommet for at blive til etiket- og emballagetryk".
Frank-Jacobs-900x600-1
Webinar: Hvorfor toner-teknologien er kommet for at blive

Flint Group lancerer ny UV-farve uden fotoinitiatorer

Flint Groups nye trykfarve, Flexocure LEAP, gør det nemmere at bestå migrationstest ved trykning af fødevareemballage.
Flintx
Flint Group lancerer ny UV-farve uden fotoinitiatorer

Antalis styrker sin position inden for tekstiltryk

Antalis køber hollandske Texo Trade Services, en producent og distributør af trykbare tekstiler og transfertrykmedier til tekstil- og storformattryk.
tts-banner
Antalis styrker sin position inden for tekstiltryk

Kim Melander overtager direktørposten hos Scandisales

Skiftet på direktørposten sker i forbindelse med at det svenske investeringsselskab Blå & Co køber sig ind i Scandisales A/S.
Scandisales
Kim Melander overtager direktørposten hos Scandisales

Læs videre

Det sidste trykkeri på Lolland

De seneste år har været gode for DK Print i Rødby på Lolland.
DK Print 01 small
Det sidste trykkeri på Lolland

Danske bogbindere på inspirationstur

I et samarbejde mellem Heidelberg Danmark og fagforeningen HK Privat har otte danske bogbindere netop været på et specialiseret falsekursus i Heidelbergs showroom i Tyskland.
stahlfolder_01
Danske bogbindere på inspirationstur

Test af digitale prøvetryksprintere

Grafisk konsulent Rune Eklund, der ejer og driver Center for Grafisk Kvalitet, har over 25 års erfaring med at styre og sikre grafisk kvalitet. Nu har han kastet sig over en dristig sammneligning mellem to af de bedste produkter inden for digitalt prøvetryk.
Canon versus HP
Test af digitale prøvetryksprintere

Simon Manley vinder World Wrap Masters Sweden

Simon Manley Jokumsen vinder World Wrap Masters Sverige. Udover at vise sine evner inden for bilindpakning, fik han også vist, hvordan man pakker en lille træelg fra Ikea ind.
WWMS_01
Simon Manley vinder World Wrap Masters Sweden