High-end fræser giver perfekte kanter på akrylplader

PUBLICERET: 31 May 2023
OPDATERET: 31 May
Steen Thomsen foran skære- og fræsebordet fra AXYZ. Foto: Søren Winsløw

Producenten af high-end skære- og fræseborde, canadiske AXYZ, var på FESPA for at vise skiltebranchen, at deres løsninger rummer muligheder for netop dem. Helt konkret viste de, hvor rent et snit de kan lægge i en tyk akrylplade samt hvor præcist de skære elementer der skal samles.

Det var den danske repræsentant Steen Thomsen fra Vikiallo, der viste frem på standen. Men inden vi kom frem til snakken om maskinerne viste Steen, hvor klar kantfladen var i akrylpladen efter at den var blevet skåret/fræset på en AXYZ-fræser. Dernæst viste han et lille puslespil med bare en brik. Puslespillet forestillede AXYZ’s logo og var fremstillet i både aluminium og akryl. Og i begge materialer kunne brikken lige akkurat føres ned i formen. Og man kunne uden videre bytte rundt på brikkerne og passe dem ned i det andet materiale, så præcist var det lavet. Og grunden til at det var så fint og præcist havde Steen indtil flere forklaringer på. Han siger:

– Maskinen er bygget primært til fræs. Den kan dog konfigureres med både tangentialmodul til skæring i pap, plader, polyester, folie m.m. Der kan også monteres oscillerende modul på den til skæring/savning i f.eks. skum m.m. En fuldstændig enestående multimaskine maskine, hvis det overvejende behov er fræs og gravering. Som rent skærebord er den ”overkill”, men så vi andre gode og prisrigtige løsninger.

Man kan fornemme, hvor fin kanten er på det fræsede akryl. Foto: Søren Winsløw.
Kraftig og præcis teknologi

Det starter med selve fræsehovedet, som er meget kraftigt og kører med 24.000 omdrejninger i minuttet. Det er det, der giver det fine klare snit i fræsningen af fx akryl, forklarer Steen Thomsen. En anden væsentlig detalje er tandstangen og tandhjulet der trækker fræsehovedet hen over bordet. De har skråtstillede tænder, hvilket giver et stærkere greb, ingen slør, større præcision og en meget hurtigere acceleration og de-acceleration. Således kan Trident-skærebordet, som stod på standen, flytte spindlen ca. en meter pr. sekund.

Automatisk værktøjsveksler

Fræsemaskinen kan udstyres med automatisk værktøjsveksler med op til 14 stk. værktøj, som automatisk skiftes, hvis jobbet kræver det. Det kan fx være ved en opgave, der både kraver gennemfræsning og gravering.

Som nævnt kan maskinen også skære. Den har et tangentialt skærehoved, der løfter og drejer kniven, når der skiftes retning (i modsætning til en drag/efterløbs kniv). Det skulle give en meget større præcision. Også på knivene fås en værktøjsveksler på op til 14 værktøjer, som skiftes automatisk.

Steen Thomsen fortæller, at AXYZ har udviklet skære- fræseborde i over 30 år. Kim Harris har forhandlet dem siden før han stiftede Vikiallo da de hed AXYZ Pacer. Og i Vikiallo regi er der solgt 12-15 stykker på det danske marked af de tre modeller; Innovator, Infinite og Trident.

Et meget bredt anvendelsesområde

Med både fræse- og skærefaciliteter har AXYZ et meget bredt anvendelsesområde. De har solgt mange maskiner i det marked de selv kalder ”Building Skins” altså facadebeklædning. Det skyldes at de fræser effektivt i bl.a. aluminium, stål, kobber og messing.

De har en række forskellige maskiner og nævner selv Innovator (som en entrymodel) og Infinite samt Trident som de valgte at vise på messen, som de typiske valg i skiltemarkedet. Infinite og Trident kan konfigureres i både bestykningen og størrelse efter kundens behov. Typisk er fræsebordet 1,5 x 3,0 eller 2,0 x 3,0 meter, men kan i princippet laves meget større. Nogen af de største AXYZ har produceret er 3 x 16 meter, fortæller Steen Thomsen.

De seneste nyheder

Smurfit Westrock vinder priser for løsninger til bl.a. Stauning Whiskey

Smurfit Westrock Scandinavia har netop vundet tre WorldStar Awards for innovative og bæredygtige emballageløsninger ved årets WorldStar Packaging Competition 2026.
Stauning-Whisky
Smurfit Westrock vinder priser for løsninger til bl.a. Stauning Whiskey

Vink køber JO Plast

Vink Nordic Holding har købt JO Plast A/S, en specialiseret B2B-underleverandør inden for plastbearbejdning.
vink-flag-bred
Vink køber JO Plast

Kailow står på inkjet-toget

Kailow investerer i en inkjet-arkmaskine og forventer at flytte større produktionsvolumener fra både toner- og offsetproduktion til den nye maskine.
Per Puch Holm-Larsen
Kailow står på inkjet-toget

Degn Grafisk fejrer 30 år med et moderne og fleksibelt koncept

Selvom navnet – Degn Grafisk – leder tanken hen på tryk på papir, har de i næsten 25 år også været leverandør af hjemmesider, SEO-optimering og kommunikation på sociale medier.
personale2026-large 2
Degn Grafisk fejrer 30 år med et moderne og fleksibelt koncept

Læs videre

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Usynlig skrifttype skal narre Facebook

Det svenske reklamebureau Stendahls har udviklet en "usynlig" skrifttype til organisationen RFSL, der er skabt til at gå ubemærket hen gennem Metas censur.
iPhone 12 Pro Mockups by Asylab
Usynlig skrifttype skal narre Facebook

Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

En ny online-platform lukker et hul i udviklingen af specialiserede bevægelsesløsninger – den oversætter behov til virkelige produkter lige så nemt som en google-søgning.
Screenshot
Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

Fujifilm introducerer 6-farve high-end printer

Fujifilm lancerer en ny topmodel, Revoria Press PC2120. Den nye maskine leveres med avanceret kunstig intelligens (AI) og et udvidet farvespektrum med grøn toner.
rp_pc2120_01
Fujifilm introducerer 6-farve high-end printer