Ny vinder af World Wrap Master Denmark

PUBLICERET: 20 March 2023
OPDATERET: 1 April
De fire finalister har netop fået afsløret deres placering i finalen om World Wrap Master Denmark. Simon Manley Jokumsen står med det synlige bevis på sin sejr. Foto: Søren Winsløw

Audi Fredericia lagde endnu engang lokaler til Danmarks mesterskabet i carwrapping. 15 dygtige wrappere deltog, men finalen blev med de samme fire, som endte øverst sidste år.

Der kunne maksimalt være 16 deltagere, og der var meldt fuldt hus i dagene op til konkurrencen. Det var fire flere end i 2022. Master of Ceremony, Ole Solskin, fortalte, at der er en stadigt større hype omkring World Wrap Masters ikke bare i Danmark, men i hele verden. Det viser sig med stadigt flere konkurrencedeltagere og såmænd også større publikumsinteresse. På finaledagen var der flere end 50 tilskuere til at overvære den spændende finale.

To deltagere måtte melde afbud til den indledende runde fredag. Heldigvis havde en deltager fra ventelisten indvilliget i at møde op med sit værktøj i tilfælde af afbud. Han fik plads på første konkurrencedag og fik vist sit værd ved at komme helt frem til semifinalen.

Førstedagen blev en intens men også tidspresset affære, blandt andet på grund af en række strømafbrydelse. Det var med til at højne adrenalinniveauet hos flere af deltagerne.

Konkurrenceerfaring gav pote

Da fredagen var omme, var det de fire bedste fra sidste år, der var klar til en endnu en finale, som skulle afvikles lørdag. De fire var sidste års vinder Maria Terp Holt fra BW & Madsen Skilte Reklame, Katrine Clausen fra BSM Reklame, Simon Manley Jokumsen fra Foliefashion og Filip Sørensen fra Profolie. Det var nok ikke helt forkert, når Ole Solskin sagde, at der var mange rigtigt dygtige, men at dem med mest konkurrenceerfaring klarede sig bedst. – Det er noget andet at konkurrere på tid med tilskuere og dommere helt oppe i nakken.

Ny dommer

Dommerfeltet bestod igen i år af Jesper Sølager og Marie Raun Knudsen, men var udvidet med det nye FESPA-bestyrelsesmedlem Rikke Christiansen fra Skilte og Print. Hun fortæller:
– Det har været virkelig sjovt at være med til. Konkurrencen er meget tæt og det har virkelig været marginalerne, som har afgjort det. Vi er en meget pertentlig branche i Danmark og det har vi grund til at være stolte af.
Rikke Christiansen fortæller, at der generelt var stor enighed i point-givningen dommerne imellem.

Ikke hurtigst, men bedst

Finaledagen bestod kun af en opgave. Indpakning af en hel side på en Audi med en folie på ca. 4, 5 x 1,4 meter. Deltagerne kunne ligesom sidste år selv vælge, hvilken folie de ville arbejde med. I finalen arbejde Simon med en Hexis-folie mens de øvrige arbejdede med Avery-folier.

10 minutter før starten af konkurrencen, fik deltagerne lov til at forberede bilen med rengøring, samt påsætning af tape og knife-less. Det var en ændring i forhold til året før, som var begrundet i, at man ville have det bedst mulige resultat i finalen.

Kun én deltager nåede at blive helt færdig med sin indpakning, nemlig vinderen fra sidste år, Maria Terp Holt. Men til gengæld var finishen ikke helt på højde med det, som både Filip og Simon præsterede, for de strøg begge fordi hende på podiet, hvor Simon endelig fik sin første plads. Den blev fejret med en æresrunde og store kram fra familien.

Udover pokal og plakette vandt han adgang til årets verdensmesterskab i carwrapping som afholdes i München i forbindelse med FESPA-messen i maj. For Simon er ophold og deltagelse betalt af FESPA Denmark.

Fotokonkurrence for tilskuerne

Det blev taget flittigt med billeder på de to konkurrencedage. Dansk Fotografisk Forening og GRAKOM har valgt at udlodde et weekendophold til den som har taget det bedste billede fra konkurrencen. Konkurrencen er åben for alle og man kan sende sit bidrag ind via Dansk Fotografisk Forenings hjemmeside.

Stilhed før stormen. Katrine Clausen og sidste års vinder Maria Terp Holt gør sig klar.
Dommer Jesper Sølager (i midten) er med til at sprede god stemning blandt deltagerne. Til venstre Filip Sørensen og til højre Maria Terp Holt.
Deltagerne får lov at præparere bilerne inden konkurrencen, under kyndig overvågning fra dommerne.
Konkurrencen er skudt i gang og alles fokus er rettet mod det afspærrede område.
Simon Manley Jokumsen sikrer sig fuld dokumentation for alt hvad han laver. Den nye meddommer, Rikke Christiansen, finder det både lærerigt og sjovt at være med.
Man skal ud i umage stillinger, for at få det helt rigtigt.
Konkurrencen er overstået. Deltagerne venter spændt på dommernes votering.
Dommer Jesper Sølager, formand for FESPA Danmark Niels Rask, dommer Maria Raun Knudsen, dommer Rikke Christiansen samt Master of Ceremony Ole Solskin er klar til at udråbe vinderen, som blev …
Simon Manley Jokumsen, vinder af konkurrencen World Wrap Master Denmark 2023.

 

 

 

De seneste nyheder

HP med nye løsninger til små og mellemstore virksomheder

HP udvider nu sin Latex-portefølje med lanceringen af de nye HP Latex 730 og HP Latex 830-printere – den nyeste generation af HP’s vandbaserede storformatløsninger.
HP Latex

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Epson øger produktiviteten med 23%

Epson lancerer SureColor S7100, som er den seneste tilføjelse til deres nye generation af storformatprintere.
SC-S7100

Ricoh præsenterer stor alsidighed på FESPA

Industrielle løsninger og viden i fokus på årets branchemesse.
RICOH-Pro-D1600-FESPA

Læs videre

– Du har bare kunderne til låns

Zealand Packaging har eksisteret siden 2012, hvor Poul Erik Dahl startede virksomheden som en broker-virksomhed inden for emballageproduktion.
zealand_01

Industriprint tager Doming op

Doming er et vigtigt image-produkt for en række industrikunder, fortæller Christian Strøyberg, som ejer og driver Industriprint i Nørresundby.
doming

Smadremanden på besøg i Classic Car House

Endnu engang bød Sign Service på åbent hus, hvor gæsterne blev inviteret til at prøve selv. Her blev der blandt andet smadret glas med sikkerhedsfilm.
benny

Stor investeringslyst hos PR Offset

– Tidspunktet var bare rigtigt, siger indehaver og daglig leder Rene Vestergaard om investeringerne i både offset og storformatprint.
PROffset_01