
To stærke leverandører inden for software-løsninger til emballageindustrien er gået sammen om at levere et nyt cloud-baseret integreret MIS- og prepress-system.
Esko, som udvikler integrerede prepress-løsninger, og PrintVis, som udvikler af MIS/ERP-løsninger til trykverdenen, er gået sammen om en ny 100 % integreret workflow-automatisering og et MIS-system, der forenkler gennemløbet og reducerer fejl.
Systemet er udviklet til emballage- og etiketbranchen, for at forbedre effektiviteten og sikre et værdiskabende dataflow i alle hjørner af virksomheden. Systemet er 100% cloud-baseret.
Dette nye samarbejde leverer en løsning, der gør det muligt at træffe datadrevne beslutninger til fremtidig ressourceplanlægning, samtidig med at man identificerer og optimerer kritiske processer.
Med en fuldt integreret løsning har PrintVis og Esko lukket kløften mellem MIS og produktion – ved at sikre, at medarbejderne kan træffe beslutninger på det mest oplyste grundlag.
Ifølge Esko og PrintVis vil anvendelsen af systemet betyde, at fejl reduceres med op til 80%, at gennemløbstiden reduceres med op til 50% og at op til 40% flere job vil kunne håndteres uden manuel indgriben.