
En undersøgelse gennemført af Roland DG i Europa viser, at over en tredjedel af forbrugerne undgår at gå ind i butikker med dårligt vedligeholdte butiksfacader, og knap en tredjedel er mindre tilbøjelige til at bruge penge i dem.
Tre fjerdedele af de 1.531 adspurgte forbrugere i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien fortalte, at mindst hver femte butik på deres lokale hovedgade havde en dårligt vedligeholdt butiksfacade, og at problemet var uforandret eller forværret gennem de seneste tre år, hvor vi har været ramt af pandemien.
Når forbrugerne skulle pege på, hvilke forretninger, der havde de værste facader, kom autoværkstederne ind på en førsteplads med 31%. Isenkræmmere (26%), take-aways (26%), kiosker (20%) stod også forskud, mens boghandlere (6%), rejsebureauer (6%) og bagerier (6%) sjældnere blev udpeget som syndere.
Undersøgelsen tyder også på, at virkningen af butiksfacader af lav kvalitet stikker dybere end reduceret antal besøgende og tabte salg. Tre fjerdedele mener, at butiksfacader af lav kvalitet får et område til at føles utrygt, og otte ud af ti er enige om, at det gør et område mindre attraktivt at bo i.
Undersøgelsen blev udført af det digitale printfirma Roland DG som en del af en kampagne for at udstille værdien af bedre butiksfacader for økonomien og samfundet.
Stephen Davis, EMEA Marketing Director hos Roland DG, siger:
– På den ene side er det næppe overraskende, at detailhandlere har været nødt til at forsømme deres butiksfacader, mens de kæmper mod COVID, en leveomkostningskrise og en potentiel økonomisk nedtur. På den anden side viser vores undersøgelse, at en velholdt facade har en positiv virkning på både besøgende og salg.
For at underbygge undersøgelsens resultat har Roland DG, sammen med lokale partnere, hjulpet udvalgte butikker med en facaderenovering.
Roland DG har leveret udvendige makeovers til Yum Yum’s Café i Manchester, tøjforhandleren Rak Uniforms i Birmingham og velgørenhedsbutikken El Desvan i Alicante, Spanien. Renoveringerne omfatter ny branding, skiltning og vinduesfolier der er skabt og monteret af lokale Roland DG-brugere.
Dagen efter Rak Uniforms make-over af butiksfacade steg kortbetalinger med svimlende 83 procent, det samlede salg steg med 14 procent, og det gennemsnitlige salgsbeløb steg med 54 procent, sammenlignet med samme dag året før.
Indehaveren af Rak Uniforms, Rashalit-Ali Khan, fortæller:
– Leveomkostningskrisen har virkelig ramt os og har en stor effekt på dette års og næste års økonomiske indtjening, men jeg er virkelig håbefuld med hensyn til make-overen og dens virkning indtil videre. Den nye skiltning og make-over af butiksfacade har allerede en positiv kommerciel effekt. Det vil gøre en kæmpe forskel.
Stephen Davis slutter med at sige:
– Detailhandlen er livsnerven i vores økonomi. Vi håber, at vores lille bidrag til at optimere butiksfacader og skiltning vil inspirere andre til at følge trop og hjælpe med at vinde kunder tilbage efter to hårde år.