Sådan skaber Forust nye træprodukter af savsmuld med en Desktop Metal 3D printer

PUBLICERET: 25 May 2021
OPDATERET: 25 May
En robot med et 3D printerhoved, som omdanner savsmuld til nye træprodukter. Ill: Forust

Hvorfor ikke komme savsmuld i 3D printeren og få nye træprodukter med alle den additive produktionsproces’ fordele samtidig med at affaldsproduktet – savsmuld – udnyttes på en ny måde. Det er tanken bag det nye koncept, som er udviklet af den amerikanske start-up virksomhed Forust, som i sidste ende er forbundet til at af de større fabrikanter af 3D printere: Desktop Metal, som er et af de absolut varmeste navne indenfor generel, industriel 3D printing.

Hvert år fældes der omkring 15 milliarder træ, som anvendes til papirfremstilling, transportemballage, byggematerialer, møbler, brændsel og en masse andet. Når træ bearbejdes genereres der tonsvis af savsmuld, som kan anvendes til spånplader, i papirindustrien eller på anden måde videreforarbejdes, men hovedparten af al savsmuld smides enten væk eller brændes. Men nu kan den altså også anvendes til at skabe nye træprodukter. Konceptet er baseret på, at man blander savsmulden og lignin med et bio-epoxy bindemiddel, som derefter sprøjtes ud gennem 3D printerens dyser.

Man har tilmed tænkt ud af boksen og udviklet en alternativ robotbaseret 3D printer med en stor rækkevidde, så man kan fremstille hele træplader i printeren. Forust har vist, at man kan printe træskåle og diverse paneler, og det er muligt at printe både og uden en træstruktur.

Selv om de mest oplagte anvendelsesmuligheder sandsynligvis findes indenfor møbel- og automobilindustrien, er der sikkert nogle kreative virksomheder, som sagtens kan finde på nye smarte emballager af træ i specielle former.

Du kan læse mere om Forust her

Du kan se Forust videoen her

Her kan du se en meget lang , men interessant video om forskellige former for 3D printing og om Desktop Metal

De seneste nyheder

Læs videre