”Værdien af automatisering skal være synlig fra begyndelsen”

PUBLICERET: 7 September 2026
OPDATERET: 7 September

Optinu er med for første gang på Sign Print & Pack-messen for at rådgive om automatisering af grafiske processer – med udgangspunkt i kundernes eksisterende arbejdsgange, systemer og hardware.

Hos Optinu handler automatisering ikke om at tvinge hele organisationen over i et nyt system, som tager måneder eller år at implementere. I stedet gennemgår de de nuværende processer og identificerer de lavthængende frugter: de steder, hvor automatisering hurtigt kan spare tid og ressourcer samt mindske risikoen for fejl.

– På vores stand kan du opleve konkrete eksempler på flow og automatiseringer, der allerede har skabt værdi i den virkelige verden. Vi viser blandt andet, hvordan man kan forbinde eksisterende systemer, automatisere manuelle rutineopgaver og skabe et mere effektivt flow fra ordre og data til produktion og levering, siger Erik Terkelsen som mange allerede kender ret godt som konsulent og systemintegrator. Nu har han Optinu sammen med sin søn Rasmus, som også har solid erfaring med at integrere og forbinde forskellige digitale systemer – både lokalt og cloud-baseret – hvilket gør ham særlig stærk i automatiseringsprojekter for produktionsvirksomheder, blandt andet i den grafiske branche.

– Vi tror på, at værdien af automatisering skal være synlig fra begyndelsen. Derfor starter vi dér, hvor indsatsen giver størst og hurtigst effekt – og bygger videre derfra, fortæller Rasmus Terkelsen fra Optinu.

Du kan møde Erik og Rasmus på Sign Print & Pack og tage en uforpligtende snak om, hvor automatisering kan skabe værdi i netop dine arbejdsgange.

Hent en gratis billet her.

De seneste nyheder

Læs videre