Schur ændrer paradigmet for mærkning af transportemballage

PUBLICERET: 13 August 2026
OPDATERET: 13 August
Mats Badersten fra Schur Automation Sweden og Jacob Andsbjerg fra Schur Automation.

Schur Marking er specialister inden for mærkningsudstyr til et utal af brancher, produkter og miljøer.

På Sign Print & Pack-messen fremhæver de en mere bæredygtig teknologi, der eliminerer emballagespild og reducerer driftsomkostninger. Det er GSI-printeren, der med sin hvide farve åbner mulighed for at printe tydelige og læsbare koder direkte på både mørke og transparente baggrunde.

Schur Marking er eneleverandør af teknologier fra Graphic Solid Inks (GSI) i Danmark. På messen kan du møde deres danske og svenske specialister, som vil fortælle mere om, hvordan den hvide farve revolutionerer industrielle farveprint.

Med GSI-printeren er intern labelprintning fortid – og du er sikret oppetid på over 99,5%. Printeren integreres direkte i din produktionslinje og kan printe på alt. Med printeren får du, ifølge Schur Marking, en bæredygtig løsning, da direkte print reducerer omkostninger og eliminerer spild af ubrugte labels og emballager.

I takt med implementeringen af GS1 Sunrise 2027, hvor QR-koder får en central rolle i fremtidens forsyningskæder, bliver kravene til sporbarhed og læsbarhed stadig større. Besøg Schur-standen og kig forbi Sign&Print-scenen onsdag kl.14 den 17. september, hvor Schurs danske specialist, Jacob Andsbjerg, holder et oplæg om, hvordan den hvide farve kan optimere dine mærkningsløsninger ved at sikre høj kvalitet, forbedret sporbarhed, mindre spild og lavere driftsomkostninger.

Du kan tilmelde dig messen gratis her.

De seneste nyheder

Læs videre