
På FESPA Global Print Expo vil Canon demonstrere, hvordan virksomhedens storformat-produktionsteknologier og kundefokuserede tilgang sammen skaber markante, iøjnefaldende applikationer, og giver reelle forretningsmæssige fordele.
Under temaet ‘Move your World’ sætter Canon endnu en gang fokus på det kommercielle potentiale og det positive momentum, som specialiserede printvirksomheder kan opnå. Besøgende vil ikke blot kunne se et bredt udvalg af konkrete applikationer inden for detailhandel, indretning, POS, bølgepap og emballage, men også få værdifuld og praktisk ekspertrådgivning om, hvordan man kan bringe disse applikationer til live.
Udvalget af print og taktile applikationer, der er skabt ved hjælp af Canons portefølje af produktionsteknologier til storformatprint – herunder Arizona-, Colorado- og imagePROGRAF-printere – vil blive præsenteret i et visuelt og interaktivt sansegalleri på standen.
Den nye 3,4 m printer fra Colorado XL-serien, der får sin europæiske messedebut, vil demonstrere sin alsidighed og produktivitet ved at producere applikationer på både fleksible og rigide medier gennem hele messen. Fra skiltning og indretning til POS-materiale og emballage bringer printeren de velkendte fordele ved Canons UVgel-teknologi ind på markedet for 3,2 meter-grafik og tilbyder dermed alsidige applikationsmuligheder på et bredt udvalg af medier.
Printleverandører får fleksibiliteten til at imødekomme en lang række kundebehov: fra bannere, papir, vinyl og film til soft signage, varmefølsomme materialer, skumplader, bølgepap af polypropylen, akryl og aluminiumskompositplader. Med printhastigheder på 70 m² i timen i Quality Mode, 106 m² i timen i Production Mode og op til 211 m² i timen i Express Mode leverer systemet den produktivitet, der er nødvendig i krævende produktionsmiljøer, samtidig med at det kan håndtere materialer med en tykkelse på op til 52 mm til rigide applikationer.
I automatiseringens tegn demonstrerer Canon deres samarbejde med henholdsvis Fotoba og Neolt, hvor Colorado-serierne indgår i et effektivt workflow med fremstilling af plakater og tapeter. Hvad enten det er det ene eller andet, er der ingen manuel intervention mellem printstart og færdigt oprullede plakater eller tapeter.
Canon viser også eksempler på deres nye AI Tactile Studio hvor de vil vise, hvordan det enkle workflow understøtter kreativ frihed og gør det muligt for brugerne nemt at skabe unikke, taktile print ved hjælp af de nyeste Canon-teknologier.
Du finder Canon på stand 2-E20.






