Fujifilm sadler om

PUBLICERET: 6 May 2026
OPDATERET: 6 May
Acuity Triton med den egenudvikliede Aquafuze-teknologi er et af de produkter Fujifilm satser på. Billedet er lånt hos Fujifilm.com.

Fujifilm afvikler produktlinjer for at satse på toner- og inkjet-teknologier samt softwareløsninger, der inkorporerer AI.

Fujifilm fortæller, at de har besluttet at afvikle Acuity Prime- og Acuity Ultra-systemerne, hvilket dels har været knyttet til “modningen” af storformat-inkjetsektoren, hvor avancerne har været faldene, dels af et stigende pres fra kinesiske producenter.

Virksomheden bekræfter, at den ser inkjet som et vækstområde og derfor ikke trækker sig ud af inkjet-markedet, men i stedet koncentrerer sig om områder, der kan give stærkere rentabilitet og vækst.

Eksisterende lagre vil blive reduceret i løbet af sommeren 2026, mens blæk, service- og vedligeholdelsestjenester samt levering af forbrugsvarer til eksisterende maskiner fortsat vil være tilgængelige.

– Vi ser fortsat inkjet som et vækstområde, men vi har truffet flere strategiske beslutninger inden for vores inkjet-systemportefølje efter en grundig forretningsanalyse. I segmentet for kommerciel trykning ophører vi med salget af Jet Press 750S- og Jet Press 1160-systemerne i Europa og Nordamerika, en beslutning der allerede blev annonceret tidligere på året.

I stedet vil Fujifilm satse på deres toner Print-On-Demand og Office-løsninger som højt prioriterede vækstområder i Europa og Nordamerika. De lancerede sidste år deres 5-farvede Super Colour Revoria EC2100 & SC285 printere og vil snart løfte sløret for flere nye tonerprodukter.

Inden for inkjet-segmentet vil de fortsætte med at udvide og styrke deres inkjet-printhovedteknologier samt deres forretning med vandbaseret og UV-blæk.

– De vigtigste produkter for markedsekspansion i 2026 vil omfatte Jet Press FP790, der sætter nye standarder på markedet for fleksibel emballage, og Acuity Triton, en 160 cm bred rulleprinter, der tilbyder unikke konkurrencefordele baseret på Fujifilms proprietære vandbaserede UV AQUAFUZE-blækteknologier, skriver Fujifilm.

Kilder: Print Monthly og PrintWeek

De seneste nyheder

Læs videre