
Xerox vil tilbage i førersædet for print til den grafiske branche. Efter at Xerox valgte ikke at udstille på Drupa i 2024 blæser der nu nye vinde.
Xerox er atter at finde på flere forskellige messer, blandt årets Sign Print & Pack i Odense.
Nye inkjet-printere på vej
På Printing United, som ligeledes af holdes i september, løfter Xerox sløret for hele fire nye Inkjet-printere. De skal tage kampen op mod iX-modellerne fra Canon. Allerede nu kan man kontakte Peter Yde fra den danske forhandler HansenPrint og få flere informationer om de fire kommende maskiner som bliver kommercielt tilgængelige i 2027.
Inkjet-maskinerne kommer med Xerox’ egne printhoveder og det forlyder at printkvaliteten vil være helt oppe i 2400 x 2400 dpi.

HansenPrint har jubilæum som fuldtonet partner
HansenPrint er forhandler af Xerox-produktionsprintere i Danmark, og har netop haft 10-års jubilæum som Xerox-forhandler. HansenPrint dækker hele Danmark og bruger Xerox’ Danmarks teknikere. HansenPrint er den eneste udover Xerox Danmark selv som har alle Xerox’ produktcertificeringer og kan således forhandle alle Xerox Produkter.
Peter Yde har overtaget kundekontakt med den Xerox portefølje som tidligere var serviceret af Hans Manthai efter han stoppede i Xerox i 2022. Det er i henhold til Xerox strategi om at støtte deres partnere world wide og lægge mere forhandling ud til dem.
Nye tonerprintere lanceret
Xerox har netop lanceret ny maskiner herunder de to farve Xerox maskiner PX300 og PX500 som har afløst Versant-serien som er udgået. Derudover har HansenPrint, ifølge Peter Yde, stor succes med Primelink-serien som er god til mindre trykkerier og in house trykkerier. Han fortæller:
– Vi havde i februar 2025 15 kunder med til europæisk produkt lancering af PX-serien i Xerox’ europæiske democenter i London. Udover en hyggelig netværkstur med de forskellige grafiske virksomheder, så blev der også indgået aftaler omkring levering af PX-serien til dette forår.
I marts måned blev den første af den nye PX-serie installeret i Danmark og flere installationer er på vej.
Den femte Iridesse til Scandinavian Print Group
HansenPrint har netop indgået ny aftale med Scandinavian Print Group, som nu har fem af Xerox topmodel Iridessen installeret i Danmark.
Peter Yde vil hen over sommeren fylde 50 år og der vil sidst i august blive holdt reception for kunder, leverandører, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser på HansenPrints adresse i Esbjerg.




