Kailow vinder stort udbud på 12 millioner kroner

PUBLICERET: 22 March 2026
OPDATERET: 23 March
Kailows domicil på Fjeldhammervej i Rødovre.

Kailow har vundet udbuddet til Odense kommune og starter det nye samarbejde allerede 1. april.

– Grunden til at vi vandt udbuddet er, at vi har så høj en automatiseringsgrad og dermed kan tilbyde nogle attraktive priser, fortæller administrerende direktør Per Puck Holm-Larsen.

Digitalisering, automatisering og integrerede systemer

Han uddyber, at digitalisering, automatisering og integration ikke blot er tekniske opgraderinger, men helt fundamentale krav for vækst og overlevelse i en virksomhed som deres. Ved at forbinde disse tre elementer sikrer de at deres arbejdsprocesser opnår optimal ydelse og produktivitet. Og med dette frigøre tid, så medarbejderne kan yde værdiskabende kundeservice og -rådgivning.

Nye investeringer

– Vi vidste, at udbud som disse krævede nye investeringer. For at få bestyrelsens opbakning var det afgørende med klare tal på bordet omkring gevinsterne. Vi er allerede i gang med at undersøge nye muligheder, da vi ønsker at være på forkant med udviklingen – både for at styrke effektiviteten og for at skabe en bedre hverdag for medarbejderne, tilføjer Per Puch Holm-Larsen.

I produktionen har Kailow har længe været fokuseret på optimeringer og automatiseringer, hvor det er muligt. De har netop købt nye maskiner, Canon iX3200 med XL-support og Horizon StickLiner MK4 monteret med 3 VAC-L600 tårne. Begge maskiner vil supplere og forbedre den nuværende maskinpark.

Miljøkrav

– Vi blev i udbuddet også mødt med omfattende specifikke miljøkrav, bl.a. ISO 26001, DS 49001 og ISO 14001 certificeringer, og ikke mindst Svanemærket. Da alle certificeringer allerede er dybt forankret i vores hverdag og virksomhed havde vi nemt ved at leve op til alle miljøkravene, og det er naturligvis yderst tilfredsstillende, slutter Per Puch Holm-Larsen.

De seneste nyheder

Læs videre