
Antalis folder hele viften ud for at give inspiration til et nyt og spændende år inden for visuel kommunikation og viser maskiner og materialer der kan forandre din forretning.
Arrangementet afholdes torsdag den 26. februar i tidsrummet 9-17 på adressen Wittrupvej 2 i Vejle, hvor deres hovedkvarter og democenter ligger. For tilmelding se nederst i artiklen.
Car wrapping, interiør og skiltefolie
Arlon, Avery og Aslan demonstrerer, hvordan du kan foliere alt fra biler til vægge og dermed skabe imponerende visuelle effekter med selvklæbende materialer. Du kan bl.a. blive introduceret til produkter som Gallery LAM – et ridsefast high-gloss PET laminat samt PVC-fri glasdekorationsfolier, der kombinerer æstetik og funktionalitet.
Få brugbare fif til montering af solfilm
Få tips og tricks direkte fra de bedste specialister i montering af solfilm. Uanset om du er på udkig efter professionel hjælp eller vil lære de bedste teknikker, er dette din mulighed for at få værdifuld indsigt og inspiration.
Storformatsprintere og software-løsninger
Oplev produkter fra Epson, Summa, HP og Onyx, der kan tage din storformatproduktion til næste niveau med avanceret udstyr og optimerede workflows.
Et univers af kreativt papir og en helt ny skiltekarton
Antalis’ eksperter giver dig indsigt i deres brede udvalg af unikke papirkvaliteter og de kreative muligheder de rummer.
Se hvordan du kan skabe specielle æsker med karton på en flatbed printer og et skærebord og oplev de mange kreative muligheder, print på forskellige kraftige kvaliteter giver. Du vil også blive introduceret til Serimat Outdoor. Den nye dreng i klassen inden for skiltekarton og et oplagt valg til produktion af eksempelvis valgplakater.
Letvægtsplader til print
3A viser deres smarte løsninger, der er nemme at arbejde med og perfekte til både små og store printopgaver.
Miljø og lovgivning
Bliv klogere på miljøkrav og EUDR. Antalis’ eksperter vil være til stede og besvare evt. spørgsmål inden for området samt fremvise eksempler på produkter med omtanke for miljøet.
Antalis Packaging
Dyk ned i emballageløsninger af en hver art – vores specialister fra Packaging ved alt om emballage og står klar med viden og input til, hvordan du sikrer dine produkter bedst muligt under transport og opbevaring.
Vind en præmie eller få en gave
Og det stopper ikke der – vi er i gavmildt humør! Hvis du ligesom os, elsker papir, har vi en spændende konkurrence med en attraktiv præmie, som du ikke vil gå glip af. Du kan også tage en tryksag med, som du er særlig stolt af, og donere den til os – som tak forkæler vi dig med en skøn gave!






