
Bæredygtighed og beskyttelse af vores ressourcer er vigtigere end nogensinde. Mange ønsker sig materialer, der både er mere miljøvenlige og giver ubegrænset designfrihed. Med akrylproduktet Green Cast er dette ønske nu opfyldt.
Green Cast er en støbt akrylplade produceret af 100 % genanvendt materiale – og du behøver ikke nøjes med de klassiske varianter som klar, hvid eller sort. Med Green Cast får du adgang til en bred palette af intense standardfarver. Sortimentet inkluderer også eksklusive specialiteter som metalliske guld- og sølvfarver samt nistrede plader, fortæller salgskonsulent Heidi Mandrup Rasmussen fra Vink Plast.
– Det er fantastisk at se, hvordan designerne tager Green Cast til sig – bl.a. på grund af det brede farvevalg. Det beviser, at man ikke behøver gå på kompromis med udtrykket, selv om man vælger en 100% genanvendelig løsning, tilføjer hun.
På trods af sin genanvendelighed har Green Cast præcis de samme egenskaber som traditionel (virgin) akryl. Den har samme optiske og mekaniske egenskaber, samme lange levetid og kan bearbejdes og printes digitalt med lige så flotte resultater.
I søgningen efter materialer, der kan genbruges uden at miste deres tekniske egenskaber, og med
fokus på reduktion af det primære ressourceforbrug, reduktion af affald og udvikling af konceptet ’genbrug’ har spanske Madreperla udviklet produktet Green Cast.
Et af resultaterne af den proces er varemærket Green Cast, som er støbte akrylplader produceret 100% med genbrugte råmaterialer (R-MMA). PMMA (polymethylmethacrylate eller bare akryl) er en holdbar, ædel plast, der er kendt for sin gennemsigtighed, sin nemme forarbejdning, sine mange farver og finish og sin modstandsdygtighed. Men vigtigst af alt kan PMMA genbruges utallige gange uden at miste sine vigtige egenskaber.






