
EUDR stiller nye krav til trykkerier, som bruger træbaserede materialer – men det behøver ikke være en stor byrde.
Med PrintVis’ EUDR-app kan trykkerier tage kontrol over dokumentationen, sikre sporbarhed og minimere risiko, skriver de i en pressemeddelelse.
Danske trykkerier står snart over for en væsentlig reguleringsmæssig udfordring: Den nye EU Deforestation Regulation (EUDR) vil fra 30. december 2025 (og for mindre virksomheder senest 30. juni 2026) kræve, at materialer såsom papir og andre produkter med træbaserede komponenter dokumenteres som bæredygtige, sporbare og sikret mod afskovning.
De nye krav til datadokumentation, risikovurdering og rapportering, at administrative byrder kan stige betydeligt, især for virksomheder, der hidtil ikke har arbejdet detaljeret med sporbarhed.
For at hjælpe danske trykkerier med at navigere disse komplekse krav, har software-firmaet PrintVis udviklet en EUDR-app, der er fuldt integreret i PrintVis og Business Central-miljøet. App’en skulle gøre det langt lettere at overholde reguleringen uden at skulle opbygge omfattende manuelle processer fra bunden.

Nøglefunktioner
Produktchef Brandon Steele forklarer, at app’en sikrer registrering af Due Diligence Statements (DDS) med automatisk sporing af DDS for alle EUDR-omfattede materialer.
– Du kan spore oprindelsen for hver batch, så du kan knytte produktpartier til leverandørers DDS og holde
styr på hvilke leverandører, der leverer EUDR-kompatible materialer.
Den understøtter desuden registrering og opbevaring af geografiske koordinater fra leverandører, hvor det er relevant.
– App’en forenkler simpelthen dokumentationen, så du er klar til eventuelle tilsyn og kan levere de krævede data. Det giver mindre manuelt arbejde, færre fejl – og dermed lavere risiko og lavere omkostninger i forbindelse med EUDR-overholdelse. Med denne app mindskes den administrative byrde og frigør ressourcer, som ellers ville blive brugt på manuelle dokumentationsopgaver, siger Brandon Steele.
Hvis du allerede har PrintVis er appen tilgængelig fra Microsoft AppSource.





