Zaikio træder i likvidation

PUBLICERET: 19 April 2024
OPDATERET: 19 April

Det tyske softwarefirma Zaikio, som er ejet af Heidelberg, er trådt i likvidation. Det oplyser det tyske Bundesanzeiger, som nærmest svarer til det danske Statstidende.

I en kort meddelelse den 10. april skriver de:
– Firmaet Zaikio GmbH i Mainz er blevet opløst. Selskabets kreditorer anmodes om at kontakte selskabet.

Zaikio er en cloud-baseret platform, der både indeholder et MIS, en indkøbsportalsystem og et realtids produktionsovervågningssystem. Løsningen er i princippet åben for alle, uanset hvad de producerede og på hvilket udstyr.

Før Zaikio blev opkøbt af Heidelberg i 2019, hed virksomheden Crispy Mountain og havde udviklet et MIS kaldet Keyline. Dette blev efterfølgende blevet en del af Zaikio-platformen.

En ikke-navngiven talsmand for Heidelberg har udtalt til PrintWeek:
– Zaikio gennemgår i øjeblikket en velordnet likvidationsproces. Målet er at finde den bedst mulige løsning under hensyntagen til kundernes interesser. Starten af likvidationsprocessen har ikke medført nogen umiddelbare ændringer for eksisterende kunder. Funktionerne i Heidelberg Customer Portal, hvor de i øjeblikket har adgang til autentificeringsløsningen fra Zaikio, vil fortsat være tilgængelige for vores kunder.

Zaikio vil selv komme med en udtalelse senere.

De seneste nyheder

Læs videre