
I kølvandet på aftalen om at integrere Manroland Sheetfed i Heidelbergs organisation følger de nu op med at overtage produktionen af Polar skæremaskiner.
Heidelberg har tidligere gennemført en integration af salg og service af Polar-maskinerne og tager nu det næste logiske skridt ved at overtage selve produktionen. Et område der især er interessant inden for emballage- og etiketmarkederne.
– Ved at integrere både Manroland Sheetfed og Polars forretninger styrker Heidelberg sin position inden for trykkeri- og emballageindustrien og skaber dermed merværdi for vores kunder, udtaler Jürgen Otto, administrerende direktør for Heidelberg.
Gennem det fulde opkøb accelererer Heidelberg udviklingen af nye løsninger, især inden for automatisering og workflowintegration. Polar-systemerne forbliver en integreret del af det højproduktive produktionsmiljøer gennem hele post-press-processen. Produktporteføljen omfatter komponenter og systemer, der integrerer og automatiserer alle processer – fra ilægning, rystning, skæring og stansning til aflæsning og banderolering. For kunderne forbliver alle velkendte processer relateret til service, support og salg uændrede.





