Skilt & Print Branchen giver den fuldt skrald

Foto: Claus Tvangsø
PUBLICERET: 9 August 2026
OPDATERET: 9 August
Med messens største stand viser Skilt & Print Branchen flaget på Sign Print & Pack 2026.

Med messens største stand og masser af aktiviteter, vil Skilt & Print Branchen vise, hvad de kan tilbyde landets skilte-, print-, bilindpaknings-, solfilms- og montagevirksomheder.

– Skilt & Print Branchen er den samlende brancheforening for professionelle virksomheder i den danske skilte- og printbranche, som hver dag arbejder for at styrke branchens virksomheder, udvikle faget og sikre de bedste rammer for fremtiden, fortæller formand Claus Tvangsø.

– Vi står for et stærkt fagligt fællesskab, hvor medlemmer får adgang til værdifuldt netværk, sparring og brancheviden. Sammen skaber vi bedre løsninger og stærkere virksomheder.

Som brancheforening har de direkte indflydelse på skilteteknikeruddannelsen og arbejder aktivt for at sikre, at uddannelsen følger branchens udvikling og behov. Det er, ifølge Claus Tvangsø, afgørende for at sikre rekruttering, kvalitet og fagets fremtid i det hele taget.
Skilt & Print Branchen tilbyder også Skiltegarantiordningen, som er lavet for at skabe tryghed og tillid mellem virksomhed og kunde og samtidig fungerer som et synligt kvalitetsstempel.

Derudover hjælper de med alt fra ansættelser, overenskomster og juridisk sparring til fælles branchestandarder, miljøstandarder og dokumentationskrav, så medlemsvirksomheder står stærkere i en tid med stigende krav til kvalitet, bæredygtighed og compliance.
Som medlem får man også adgang til attraktive forsikringsordninger, skræddersyet specifikt til skilt- og printbranchen, med dækninger og priser tilpasset branchens særlige behov.

Mød Skilt & Print Branchen på Sign Print & Pack

Skilt & Print Branchen er naturligvis igen til stede på Sign Print & Pack, hvor der endnu en gang skal dystes i det populære firmamesterskab i indpakning.
På standen vil der være rig mulighed for at møde elever fra College360, få en snak med deres forsikringspartner, høre mere om de skærpede miljø- og dokumentationskrav,
som branchen møder i disse år, samt få indsigt i, hvordan de arbejder med fælles løsninger.

– Vi gentager også succesen med en spændende workshop om montage, hvor faglighed, teknik og praktiske løsninger kommer helt tæt på. Så kig forbi og oplev et fag i konstant udvikling – og hør mere om, hvordan Skilt & Print Branchen arbejder for at styrke virksomhederne, uddannelsen og hele branchen i Danmark. Vi glæder os til at byde jer velkommen på standen, slutter Claus Tvangsø.

Klik og få en gratis billet her.

De seneste nyheder

Læs videre