Brother fuldfører købet af Mutoh

PUBLICERET: 8 April 2026
OPDATERET: 8 April

Fra den 30. marts 2026 er Mutoh et datterselskab af Brother. Ifølge Brother Industries sker det for at styrke positionen på det globale marked for professionelt storformatprint.

Vi kunne tidligere fortælle, at Brother Industries, efter et mislykket forsøg på at købe Roland DG, agtede at købe Mutoh. Nu er handlen faldet på plads.

Kazufumi Ikeda, administrerende direktør for Brother Industries, siger:
– Mutohs brancheførende storformatteknologi accelererer Brothers strategiske ekspansion i et hurtigt voksende marked. Med dette køb får Brother øjeblikkelig adgang til avancerede storformatløsninger, integrerede skæresystemer samt RIP-software, der understøtter skilte-, tekstil- og industrimarkeder.

Mutohs portefølje omfatter UV-LED-, ecosolvent-, farvesublimerings- og direkte-til-tekstil-printere, sammen med skæreplottere, storformatscannere og 3D-printteknologier til industriel og kommerciel anvendelse.

Mutoh ejer også proprietære teknologier såsom UV-LED-hærdningssystemer under AMP SPEED-mærket, VerteLith RIP-software og miljøbevidste blækløsninger – hvilket yderligere stemmer overens med Brothers langsigtede fokus på bæredygtige printteknologier.

På nuværende tidspunkt planlægger Brother at bevare Mutohs hovedkvarter i Tokyo, samtidig med at de udnytter deres globale produktions- og distributionsinfrastruktur til at udvide markedsrækkevidden.

I Danmark forhandles Mutoh af Addbrand EWJ,  NIZE equipment og Marabu.

De seneste nyheder

Læs videre