Green Graphic investerer i ny trykmaskine i kølvandet på fusion

PUBLICERET: 15 February 2026
OPDATERET: 15 February
Fra venstre ses Bent Sørensen direktør hos Green Graphic, Chris Andersen, ny medejer af Green Graphic og Poul Breindal, salgschef hos Heidelberg Danmark.

Green Graphic ApS i Ikast har netop underskrevet ordre på en ny Heidelberg Speedmaster XL 106-5+LX, som skal styrke virksomhedens arkoffset-kapacitet.

Investeringen sker i forlængelse af fusionen med Johansen Grafisk og som svar på en tydelig vækst i ordreindgangen.
– I forbindelse med fusionen med Johansen Grafisk har vi fået behov for øget kapacitet. Samtidig oplever vi generelt en stigende kundetilgang, siger direktør Bent Sørensen.
Ifølge Green Graphic er væksten ikke tilfældig, og skyldes ikke blot sammenlægningen med Johansen Grafisk. Mange andre grafiske virksomheder i Danmark, har de seneste år lukket ned for deres arkoffset-produktion, hvilket skaber muligheder for virksomheder som Green Graphic der også fungerer som underleverandør til andre. Selv om branchen ofte beskrives som presset, er billedet langt mere nuanceret. Hos Green Graphic oplever de fortsat et stort dagligt behov for at få produceret tryksager i Danmark – lige fra brochurer og plakater til emballage, pharma jobs og forskellige specialopgaver.

Direktør Poul Sørensen ser lyst på udviklingen hos Green Graphic.

– Der skal stadig produceres rigtig mange tryksager i Danmark hver eneste dag. Det nyder vi godt af, og det giver os en tro på fremtiden. Vi ser lyst på udviklingen for Green Graphic. Vi har også digitale trykmaskiner i virksomheden, men der er bare fortsat rigtig mange opgaver, hvor offset giver den bedste kombination af kvalitet, hastighed og økonomi, siger Bent Sørensen.

Forventninger: Højere output, mere fleksibilitet og solid fremtidssikring

Den nye Heidelberg XL 106-5+LX forventes installeret allerede i maj måned, og bliver et centralt produktionsværktøj i den videre udvikling af Green Graphic. Maskinens hastighed, automatik og fleksibilitet gør den særligt velegnet til at håndtere både små og store oplag i varierende gramvægte og formater.

– Vi skal være hurtige, effektive og stabile for at følge med vores kunder. Med XL 106 får vi en maskine, der kan alt det – og som giver os et klart forspring, siger Bent Sørensen.

Naturligt valg af leverandør

Valget af Heidelberg som leverandør var enkelt, ifølge Bent Sørensen. Green Graphic bygger på 30 års tæt samarbejde med Heidelberg. Den første Heidelberg maskine blev således taget i brug allerede da firmaet blev grundlagt i 1996.

– Heidelberg-maskinerne kræver generelt ikke meget service, og vores egne medarbejdere er yderst dygtige til at passe og vedligeholde dem i det daglige. Når der endelig er behov, står Heidelbergs serviceteknikere altid klar med kort varsel, siger Bent Sørensen.

Selvom der findes billigere arkoffset-alternativer på markedet, er totaløkonomien afgørende for Green Graphic.

– Merprisen for en Heidelberg-maskine opvejes mere end rigeligt for os i form af stabil drift, høj produktivitet og en stærk brugtpris. Det vi betaler ekstra for en Heidelberg, får vi typisk igen, når vi senere sælger den som brugt – brugtmarkedet betaler simpelt hen langt bedre priser for en brugt Heidelberg end for andre mærker, forklarer han.

Klar til fremtiden

Med den nye Heidelberg XL 106-5+LX styrker Green Graphic sin position som en af de virksomheder, der fortsat satser offensivt på arkoffset i Danmark. Investeringen er et klart signal om, at Green Graphic ikke blot følger udviklingen i branchen, men aktivt udnytter de muligheder, der opstår.

De seneste nyheder

Brother vil overtage Mutoh

Brother Industries ønsker at købe Mutoh. Målet er at styrke deres position inden for storformat- og industriel trykning.
Motuh and Brother
Brother vil overtage Mutoh

TetraPak udvikler fremtidens drikkekarton

Tetra Pak har introduceret en innovativ løsning for aseptiske drikkekartoner.
tetrapak
TetraPak udvikler fremtidens drikkekarton

LaserTryk slipper Dragen løs

Som de første i Norden har LaserTryk investeret i en Ricoh Z75-inkjetprinter i B2-format.
LaserTryk_01
LaserTryk slipper Dragen løs

Ny ESG-vejledning skal sætte mere fokus på arbejdsmiljø

BFA Industri (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø Industri) har udgivet en ny vejledning om ESG-rapportering med fokus på arbejdsmiljø.
ESG-rapportering
Ny ESG-vejledning skal sætte mere fokus på arbejdsmiljø

Læs videre

Brother vil overtage Mutoh

Brother Industries ønsker at købe Mutoh. Målet er at styrke deres position inden for storformat- og industriel trykning.
Motuh and Brother
Brother vil overtage Mutoh

TetraPak udvikler fremtidens drikkekarton

Tetra Pak har introduceret en innovativ løsning for aseptiske drikkekartoner.
tetrapak
TetraPak udvikler fremtidens drikkekarton

Ny ESG-vejledning skal sætte mere fokus på arbejdsmiljø

BFA Industri (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø Industri) har udgivet en ny vejledning om ESG-rapportering med fokus på arbejdsmiljø.
ESG-rapportering
Ny ESG-vejledning skal sætte mere fokus på arbejdsmiljø

Antalis viser helt ny skiltekarton samt andre nyheder på åbent hus

Antalis folder hele viften ud for at give inspiration til et nyt og spændende år inden for visuel kommunikation og viser maskiner og materialer der kan forandre din forretning.
Billede 9
Antalis viser helt ny skiltekarton samt andre nyheder på åbent hus