
Sign Service har valgt at opgradere deres tekstilproduktion i det portugisiske produktionsselskab Colorful med yderligere en sublimations printer.
Valget faldt på en Reggiani Colors 340 med ikke mindre end 12 farver fordelt på 24 print hoveder.
Blandt farverne er Flour Pink og Flour Yellow, hvilket gør det muligt at skabe endnu stærkere visuelle indtryk.
Printeren har med sin 600 x 600 dpi en høj udskriftskvalitet og kan håndtere forskellige typer materialer, hvilket gør den ideel til en bred vifte af applikationer, blandt andet interiørdesign og matrixbannere. Printbredden er 340 cm.
Benny Eriksen, direktør og medejer i Sign Service, som har en part i Colorful, fortæller:
– Vi har valgt endnu en printer fra Reggiani da kvalitet og stabilitet er meget vigtige parametre for at kunne servicere branchen. Det har vores eksisterende Reggiani-printer bevist at den kan.
– Med den nye printer mere end fordobler vi printkapaciteten. Den nye printer er en meget effektiv printer med en meget høj printhastighed, hvilket reducerer produktionstiden. Kombineret med vores yderst effektive efterbehandlings set-up med bl.a. Meevo Event SEAS automatiske symaskiner og egen distributionscenter, kan vi hurtigt servicere kunderne, hvilket er vigtigt i en konkurrencepræget branche.
Printeren blev installeret i slutningen 2025 og er nu sammen med de eksisterende printere klar til 2026.
Colorful er et joint venture mellem fire virksomheder fra henholdsvis Danmark, Holland, Tyskland og Portugal, og har eksisteret siden 2012.








