Braille er et interessant nichemarked

PUBLICERET: 12 November 2025
OPDATERET: 12 November
Per Kyndbøl fra NIZE equipment viser en række eksempler printet med struktur og punktskrift på DCS’s løsninger. Nederst til højre ses toiletskiltet som er omtalt i teksten.

Braille – eller punktskrift, der læses med fingrene af svagtseende – kan i princippet fremstilles af enhver UV-printer der kan lægge farve i lag. Men skal det gøres rationelt, holdbart og i henhold til eksisterende standarder på området, er det svært at komme uden om det amerikanske firma Direct Color Systems (DCS).

De har i en årrække har udviklet deres egen patenterede teknologi, som både sikrer, at de med deres software nemt kan fremstille korrekt punktskrift på de efterspurgte sprog, og at det printede resultat lever op til krav om læsbarhed og slidstyrke, som de bl.a. er udformet af den amerikanske myndighed ADA (Americans with Disabilities Act).

I uge 46 havde den nordiske distributør, NIZE equipment, inviteret til åbent hus for at vise, hvad det egentlig kræver at fremstille punktskrift i en digital printproces. Sammen med Global Vice President Steve Mills fra DCS og Rui Carvalho, salgsansvarlig for Europa, Mellemøsten og Asien, kunne Lars Nikolajsen og de øvrige NIZE equipment-folk demonstrere to af de fire produkter i DCS’s sortiment.

Fire printere til forskellige behov

Serien består af fire printere, som i princippet alle er almindelige 4-farve UV-printere. De mindre er UV-21 MP og UV-32 MP, hvor den første er en bordmodel 46 x 61 cm printformat) og den anden en fritstående (60 x 90 cm). De to store modeller, UV-44 DTS og UV84 Gen2 DTS, har henholdsvis printformaterne 130 x 130 og 130 x 250 cm. Det var UV-32 MP og UV84 Gen2 DTS der blev vist frem hos NIZE equipment i Odder.

Udover formatet er det naturligvis hastigheden, der adskiller printerne fra hinanden. Steve Mills forklarer, at fremstilling af fx et toiletskilt med et ophøjet pictogram af en mand og en tilhørende punktskrift tager fra fire til et minut af fremstille på de fire printere, der gradvis er hurtigere, jo større model. Prisen for farven til den opgave ligger omkring én dollar (ca. 6,85 kr.).

Alle printerne kan desuden printe på objekter op til 30 cm høje og dermed printe på fx lukkede æsker. Via et tilkøbsmodul, kan de mindre modeller printe på cylindriske objekter heriblandt flasker.

De er alle 4-farve inkjet UV-printere med både hvid og klar farve. Den ophøjede skrift laves af den hvide og klare farve i fællesskab for at få det hurtigste print. Til sidst påføres CMYK. Man kan naturligvis ikke bare fremstille punktskrift, men alle mulige former for strukturer, hvor kun fantasien sætter grænsen.

På åbent hus-dagene blev der bl.a. vist eksempler på strukturer som træ og beton, hvor udgangspunktet er et højopløst billede, som softwaren analyserer og laver et forslag til, hvor ’ophøjningen’ skal være. Den kan man både variere, invertere eller helt ændre efter behov lige som man kan styre højden på printet samt antallet af niveauer.

DCS har selv udviklet software, farve og printere og står dermed en fuldstændig sammenhængende løsning.

Et marked i udvikling

Lars Nikolajsen fortæller om et marked i udvikling. Dels er der en optøning i markedet generelt i forhold til 2024, hvor alt stod stille, dels har der i en årrække været et stigende ønske om at tilgodese bl.a. synshandikappede i det offentlige rum.

– Der er grund til at tro, at efterspørgslen vil fortsætte med at stige. Efterhånden som teknologien har gjort det nemmere og billigere at fremstille punktskrift på informationsskilte vil efterspørgslen vokse. Og det er jo kun rimeligt at informationsskilte på offentlige steder indeholder punktskrift, siger han.

Han siger desuden, at der findes en række hensigtserklæringer (fx Bygningsreglementet og i EU’s tilgængeligheds direktiv, red.), men at der er få, om nogen, deciderede lovkrav, både hvad angår hvor de skal være og hvad de skal kunne. Med DCS’ løsning er han til gengæld sikker på, at de kan imødekomme ethvert krav som myndighederne måtte stille i fremtiden.

Du kan høre meget mere om punktskrift/braille og strukturprint hos NIZE equipment.

På dette billede kan man se, hvordan printeren først bygger strukturen op med den klare lak, fortsætter opbygnings med hvid inden der printes motiv med CMYK.
Rui Carvalho demonstrer hvordan UV-32 MP kan printe objekter med en vis højde. Via en indbygget sensor finder printeren selv den korrekte afstand.
Print på cylindriske elementer r også mulig med UV-32 MP. Det er en valgmulighed i konfigureringen af maskinen.
Hele teamet samlet ved topmodellen i DCS-sortimentet, UV84 Gen2 DTS. Fra venstre ses Global Vice President Steve Mills fra DCS, Lars Nikolajsen, Rui Carvalho, DCS salgsansvarlig for Europa, Mellemøsten og Asien og Per Kyndbøl fra NIZE equipment.

De seneste nyheder

Papirfabrikken Feldmuehle lukker

Efter mere end 120 år lukker papirfabrikken Feldmuehle deres papirproduktion i Uetersen nær ved Hamborg.
Screenshot
Papirfabrikken Feldmuehle lukker

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst

NIZE equipment styrker serviceorganisationen

NIZE equipment udvider igen sit serviceteam for at imødekomme den stigende efterspørgsel på teknisk support og driftssikre løsninger i den grafiske industri.
Stefan og Jesper Elitron ny
NIZE equipment styrker serviceorganisationen

Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Kodak har lanceret den nye version 11.5 af Kodak Prinergy Software. I denne version lover Kodak betydelige forbedringer.
PRINRGY11.5
Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Læs videre

Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Kodak har lanceret den nye version 11.5 af Kodak Prinergy Software. I denne version lover Kodak betydelige forbedringer.
PRINRGY11.5
Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Nye PPF- og solfilm fra Grafityp

Omega-Shield er navnet på den nye transparente lakbeskyttelsesfilm, der giver langvarig beskyttelse mod stenslag, ridser, stød og kemikalier.
gloss
Nye PPF- og solfilm fra Grafityp

Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fujifilm introducerer guldtoner til deres Revoria SC285S- og Revoria EC2100S-modeller.
5UPER COLOUR Gold Toner 1
Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Systemintegration og automatisering er afgørende konkurrencefaktorer

Tre år efter lanceringen bliver Heidelbergs cloud-baserede kundeportal i stigende grad det digitale kontrolcenter for end-to-end-produktion i trykkerierne.
Heidelberg Cloud
Systemintegration og automatisering er afgørende konkurrencefaktorer