
Den nye plade, Sintrex, er en letvægts PET-plade der er velegnet til alle former for digitalprint og serigrafisk produktion.
Sintrex er udviklet og produceret af 3A Composites, der også står bag varemærker som Dibond, Hylite, KAPA, Fomalite og såmænd også Swedboard.
Sintrex-pladerne er fremstillet af PET (polyethylenterephthalat), som er en alsidig plasttype. Den naturhvide overflade gør den velegnet til print. Pladerne har brandklasse EN 13501-1 B-s1 d0(5mm) & B-s d0 (10mm), og er de velegnede til en bred vifte af forskellige applikationer, hvor der kræves særlige brandforskrifter.
Pladerne fås i 5 og 10mm tykkelser i 2 størrelser: 1220×2440 & 2030×3050 mm.
Efterbehandling og miljøprofil
Pladerne kan endvidere efterbehandles på en lang række forskellige måder som blandt andet omfatter lakering, maling og sprøjtemaling, laminering, skæring, fræsning, stansning, falsning (V-not) samt termoformning og limning.
– Det er en meget fleksibel plade, som kan bruges både inde og ude som alternativ til traditionelt opskummet PVC, fortæller Allan Lykkebak Visual Communication Director Nordic & Baltic og tilføjer:
– Den har en god miljøprofil fordi det er et monomateriale, som let kan genanvendes til fremstilling af ny PET uden væsentlige tab af egenskaber. Ved at støtte genbrugsordninger og udvikle nye teknologier til genbrug af PET kan denne polymer blive en af de mest bæredygtige ressourcer i plastindustrien.
Hvor ser du det største potentiale for anvendelsen af Sintrex?
– Til indendørs brug hvor kunderne har brug for den brandgodkendelsen som Sintrex tilbyder. Herunder er messer og detailhandlen to af de helt store områder, siger Allan Lykkebak.