
GRAKOMs nye adm. direktør hedder Søren Stemann Beck. Han tager over efter Carina Christensen og kommer med erfaring fra både bureaubranchen og den grafiske branche, skriver GRAKOM i en pressemeddelelse.
Søren Stemann Beck kommer senest fra Gorm x Envision, hvor han er COO og partner. Her har han arbejdet med både grafisk produktion, digital udvikling og AI-implementering. Han er samtidig bestyrelsesmedlem hos den vietnamesiske produktionsvirksomhed Minh Graphic, som er ejet af Gorm X Envision og reklamebureauet Buchs i fællesskab.
– Vi er glade for, at Søren Stemann Beck har sagt ja til at blive GRAKOMs nye direktør. Han kender branchen godt fra sit virke hos forskellige bureauer, og hos Gorm x Envision arbejder han med en bred vifte af ydelser inden for kommunikationsbranchen. Vi glæder os rigtig meget til at gøre brug af hans lange og brede erfaring inden for kommunikationsindustrien, siger GRAKOMs formand, Jesper Jungersen.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her.





