F&H Group vælger inhouse produktion

PUBLICERET: 3 August 2025
OPDATERET: 4 August
På billedet ses fra venstre Grafisk chef hos F&H Group  Torben Dyrholm og Søren Bundgaard, direktør hos Dokupartner, samt Jess Glud, salgschef hos Dokupartner og Peter Wiede, it-chef hos F&H Group.

F&H Group har investeret i en Accurio Press C4070 fra Konica Minolta, der kan printe præcis det, der er brug for. Dermed er de ikke er bundet af bestille for meget eller for lidt hjem som tidligere, hvor opgaven blev løst ude i byen.

F&H Group A/S er et skandinaviens førende multi-brandhouses inden for ’Kitchen Living Dining’. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands, bl.a. Morsø, Gense, Villa Collection Denmark, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Tareq Taylor, Hoptimist, Blomsterbergs, Peugeot, Jacob Jensen og Zone Denmark.

– Den nye printer har betydet, at vi oplever større fleksibilitet og bedre økonomi end dengang, vi havde outsourcet opgaven. Nu kommer katalogerne færdige ud i præcis det ønskede antal og er lige til at putte i kasser, fortæller grafisk chef hos F&H Group, Torben Dyrholm.

Selv om digitaliseringen vinder frem internationalt, har F&H Group stadig brug for at sende fysiske kataloger ud til kunder i udlandet. Dermed er produktionsprinteren et uundværligt arbejdsredskab, når hverdagen i den ekspanderende virksomhed skal fungere.

Modsat tidligere kan F&H Group nu nøjes med en enkelt produktionsprinter, der kan det hele. Skære, hæfte, forme ryggen og lave perfekt indbinding af kataloger på op til 30 millimeter.

– Der er primært på baggrund af et godt samarbejde og stærke relationer, at valget faldt på Dokupartner som leverandør af produktionsløsningen, fortæller Torben Dyrholm. Hos Dokupartner, glæder man sig til det videre samarbejde.

– Vi er naturligvis stolte over, at F&H Group har valgt os som leverandør af en grafisk løsning. Jeg er sikker på, at det smitter af, at vi altid lægger stor energi i at interessere os for vores kunder. Vi ser ikke bare os selv som leverandør, men som samarbejdspartner, siger Søren Bundgaard, administrerende direktør i Dokupartner.

De seneste nyheder

Læs videre