
GRAKOM fortæller i en pressemeddelelse, at adm. direktør Carina Christensen forlader GRAKOM efter bare to år på posten.
Carina Christensen har valgt at takke ja til et tilbud om at blive rektor for Designskolen Kolding. Det betyder, at GRAKOM nu skal til at finde en ny direktør og det bliver spændende at se, om man igen vil prøve at tiltrække en politisk profil, eller om man vil finde en kandidat i egne rækker.
Den nuværende bestyrelsesformand, Jesper Jungersen, som for nylig er fratrådt en stilling som direktør for Aller Tryk, takker Carina Christensen for hendes gode og solide arbejde for at sikre optimale rammevilkår for kommunikationsindustrien og for at styrke foreningen.
GRAKOM indleder efter sommerferien processen med at ansætte en ny administrerende direktør.




