
Siden oktober 2024 har Prinfo Denmark A/S arbejdet målrettet med at styrke trivsel og psykologisk tryghed blandt kædens virksomheder.
Med støtte fra foreningen Velliv er der gennemført et udviklingsprojekt, som sætter fokus på de udfordringer og muligheder, der opstår i en branche præget af hurtige forandringer og stigende krav til fleksibilitet.
Projektet afsluttes med en gratis konference onsdag den 12. juni 2025 kl. 13.00–17.00. Her inviteres beslutningstagere og ledere i den grafiske branche til inspiration og dialog om trivsel i praksis.
Arrangementet afholdes i samarbejde med GRAKOM, foreningen Velliv og Niels Brock Executive, hvor der vil være oplæg fra en række markante profiler:
- Jane Heitmann, formand for KRIFA, tidligere medlem af Folketinget
- Henrik Tingleff, psykolog og forfatter til bogen “Egodyret” & ”Når flokdyret fejler”
- Lene Maj Væde, CHRO, Change of Scandinavia A/S
Derudover vil projektgruppen og medarbejdere bag #OnePrinfo dele konkrete erfaringer og anbefalinger fra det seneste års arbejde.
– Projektet har overordnet været en succes og har givet værdifuld indsigt i, hvordan vi som branche kan styrke trivsel og samarbejde. Vi har også selv mærket, hvordan de samme omstillingskrav, vi analyserer i projektet, påvirker planlægning og implementering – især når det gælder afholdelse af workshops og involvering af medarbejdere i en travl hverdag, udtaler Jesper Daugaard, administrerende direktør i Prinfo Denmark A/S.
Tilmelding og praktisk information:
Torsdag den 12. juni 2025 fra kl. 13.00 – 17.00
Skt. Petri Passage 1, 1165 København K.
Tilmelding sker ved henvendelse til: Morten Ledertoug morten.ledertoug@prinfo.dk
Konferencen er gratis at deltage i, men tilmelding er påkrævet. Der opkræves et no-show-gebyr ved udeblivelse.







