
På årets Fespa bød Durst Group på flere nyheder, ikke mindst den nye fladbed-printer P5 X, som bliver virksomhedens stærke kort i Europa, når salget af Vanguard ophører.
Durst købte den amerikanske af storformat-printerleverandør Vanguard i efteråret 2020, og siden da har produktlinjen haft succes både i Europa og globalt. Ikke desto mindre fortæller, Christoph Gamper, administrerende direktør og medejer af Durst Group, på FESPA-pressekonference, at Durst tager Vanguard ud det europæiske marked.
– Vanguard er vokset meget i USA og Europa, og på trods af dette har vores beslutning stadig været at investere i vores eget system P5 X, og dermed udfase Vanguard i Europa. Men globalt vil mærket forblive, siger Christoph Gamper.
Vanguard-kunderne skal dog ikke være bekymret. Servicen fra forhandlerne fortsætter som hidtil.
Durst kalder P5 X for den ultimative flatbed-printer
– Det er en alsidig flatbed-printer, med rulle-til-rulle-funktion, der er udviklet til at printe med exceptionel kvalitet, præcision og effektivitet, siger Larry Charles Wyatt, der viste rundt på standen.
P5 X vil håndtere komplekse specialapplikationer takket være de 10 farvekanaler, der kan udstyres med lak og fluorescerende blæk efter ønske. Maskinen har ti forskellige printtilstande, der gør det muligt at indlæse og printe samtidigt for et kontinuerligt flow. For virkelig at fremhæve printkvaliteten viste Durst en udstilling med fotografen Celeste Cima, hvis billeder blev printet i P5 X.
I Danmark forhandles Durst og Vanguard af Antalis. I det øvrige Norden er det Molanders Sign & Display der forhandler Dursts produktportefølje. Mon ikke den vil kunne ses hos mindst én af leverandørerne på Sign & Pritn Scandinavia til oktober i Stockholm.
Nyheder inden for tekstilprint
Ud over P5 X viste Durst også tre andre nye produkter. P5 500 TEX iSUB er en vandbaseret sublimeringsprinter med en bredde på 5,2 meter og integreret inline-fiksering, som har til formål at tilbyde en unik kombination af printbredde, kvalitet og holdbarhed, for eksempel til messeopbygninger, indretning og andre tekstilløsninger i storformat.

Inden for tekstiltryk blev LF 430 GF, som er et resultat af opkøbet af Aleph, også vist. Systemet printer direkte på stoffet med vandbaseret tekstilblæk, hvilket muliggør mere bæredygtigt og moderne. produktion.
Endelig blev P5 350 HS D4 også vist. D4-modellen er beregnet til at blive tilpasset til højintensive produktionsmiljøer og leveres med forbedringer i ydeevne og kvalitet sammenlignet med den forrige generation.






