Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

Foto: Felix Alnemark / Søren Winsløw
PUBLICERET: 16 May 2025
OPDATERET: 16 May
Hans Dalmeijer understreger Canons fokus på workflow og samarbejde for at give kunderne de bedste værktøjer til udvikling og vækst.

Der var ingen nye maskiner hos Canon, men derimod fokus på at inspirere kunderne til at skabe vækst gennem workflow og automatisering, samt nye applikationer og løsninger, herunder opdateringer til Colorado-serien.

Nye muligheder med Colorado’en

Colorado blev vist med to nye print tilstande, hvor man printer i tre til fem lag for at sikre tilstrækkelig høj densitet på særligt baggrundsbelyste applikationer (backlit), som ofte bruges i detailhandelsmiljøer eller på soft signage med print på begge sider. Soft signage-muligheden blev også styrket med en ny rulleholder til soft signage, som gør det enklere at trække stoffet igennem maskinen og sikre den optimale pasning.

Takket være UVgel-teknologi og FLXfinish+ kan brugerne få strækbare, ridsefaste og lugtfri print med en mat, blank eller endda blandet mat og blank finish.

Colorado-brugere kan nu også udskrive på rullefødede medier op til 1,6 millimeter tykke – dobbelt så tykke som før. Der er også et opdateret Magnetic Media Kit, hvilket betyder, at Colorado M-serien kan printe på stærkere magnetiske materialer, som fx magnetfolie til biler.

Hans Dalmeijer fra Canon fortæller, at Canon har solgt omkring 70 Colorado’er i Danmark og at det i høj grad skyldes Colorado’ens produktivitet, lave farveforbrug, lave temperatur som muliggør et stort mediespektra og ikke mindst stabilitet. Han siger:

– Vi har testet print af den samme applikation på forskellige maskiner på fire kontinenter, og der er absolut ingen forskel i resultatet.

Plakater i lange baner

På Fespa blev der vist en komplet løsning til plakatproduktion sammen med Fotoba, som muliggør plakater i alle mulige former, ikke kun de traditionelle firkantede varianter.

Colorado’en blev, udover sin nye soft signage funktion, vist i samarbejde med flere automationsløsninger., her Fotoba buffer og cutter fra Colex.

– En jumbo-rulleføder er blevet tilsluttet en Colorado M-serie, der printer og buffer printet, som derefter sendes videre til Fotobas skæreløsning med en opspoler. Det er en måde at vise, hvordan kunden kan automatisere og strømline deres produktion, siger Hans Dalmeijer.

En anden lignende løsning blev demonstreret på nabostanden hos Neolt, UVgel Packaging Factory, for at vise en omkostningseffektiv og fleksibel løsning til digitalt printet emballage og plakatproduktion, perfekt til korte, tilpassede serier.

Print af interiør

Blomsterbutikken Fiori i Norge, brugte Canons digitale printteknologi til at fuldstændig transformere sine lokaler. Dette resulterede i, at kunderne ikke bare brugte mere tid i butikken, de brugte også flere penge. På Fespa var der blevet bygget en kopi af butikken.

Blomsterbutikke Fiori har skabt hele der koncept med print fra en Colorado.

Tapeter, gulvbelægning, dørfolier, dørbeklædning, indpakningspapir med mere var printet på en Colorado.

To års garanti på Arizona

Canon tilbyder nu to års garanti som standard på alle Arizona flatbed-printeren. Omkring halvdelen af dem, der købte en Arizona i det seneste år, har også købt PRISMAelevate XL-softwarepakken.

Canon tilbyder nu to års garanti på deres Arizona-printere.

PRISMAelevate XL 2.2 introducerer nye funktioner, der giver dig mulighed for at skabe unikke tryksager, der skiller sig ud uanset mediet.

Den nye version har hævet trykning som muliggøre Braille-effekt. Transparent blæk kan printes oven på lag af farvet blæk, hvilket skaber prikker op til 1 millimeter høje til Braille- og ADA-skilte, men også til materialer rettet mod synshandicappede. Disse kombinerer både taktile elementer og visuel information i samme print. Canon viste sidste år en udstilling under navnet World Unseen, hvor disse effekter var i fokus.

Ny AI-funktion på vej

En af udfordringerne med fremstilling af motiver med fremhævet effekt er at skabe filerne der skal danne grundlag for fremhævelsen. Det er i dag en overvejende manuel proces, men Canon viste, at de er på vej med en AI-løsning, der kan gøre dette meget enklere og hurtigere.

En ny AI-assisteret funktion er på vej for at gøre det enklere at fremstille fremhævende strukturer på Arizona’en.

De seneste nyheder

Læs videre