
Summas nye marketingchef, Lieven Bartier, har et klart mål. Summas ry som en markedsleder inden for skæreplottere skal udbredes til flatbed-skæremaskiner også.
– Med vores nye F1625 fuldender vi vores sortiment med en model, der har det mest efterspurgte format. Et slags sweet-spot i markedet, siger han, da vi møder ham på FESPA..
F1625 har en bordstørrelse på 160 x 250 cm og er udstyret med tre hoveder der kan indeholde hver sit værktøj. På den måde kan man foretage forskellige operationer uden at skulle skifte værktøj. F1625 håndterer selvsagt stive medier, og kan udstyres med et conveyor-bælte, så bordet også kan håndtere rullemedier, som er Summas specialitet gennem mange år. F1625 kan arbejde i både vinyl, PVC, akryl, skumplader og ACM. Lieven understreger at også F1625 er en sand verdensmester i kiss-cut, fuldstændig som resten af Summas produkter.
– Vi har integreret en række funktioner som giver mest mulig tid til produktion. Det er efter min mening et sandt kraftværk, der passer perfekt ind i eksisterende produktionsmiljøer, siger Lieven Bertier
Men det handler ikke kun om at skære, den handler om at transformere workflows. Med automatisk kalibrering og værktøjsgenkendelse samt GoProduce-software minimeres opsætningstid og operatørfejl. Det intelligente Tandem Workflow og Dedicated Operatorzone holder produktionen i gang ved at tillade ilægning og aflæsning mens maskine skære på den modsatte side af bordet, hvilket resulterer i op til 50% produktivitetsgevinster.
Summas GoProduce Flatbed Edition-software er drivkraften bag F1625. Den er designet til intuitiv betjening og automatiserer materialegenkendelse, værktøjsindstillinger og jobrekvirering. Med avancerede funktioner som stregkodedrevne arbejdsgange, hurtig kamerabaseret mærkeregistrering og smarte sorteringsfunktioner kan brugerne minimere fejl med op til 60 %. Den muliggør endda ubemandet drift døgnet rundt til rullebaserede arbejdsgange.





