Thomas Søby Hedegaard ser frem til en ny periode i GRAKOMs bestyrelse

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 23 April 2025
OPDATERET: 28 April
Thomas Søby Hedegaard, kontaktdirektør og partner i reklamebureauet Buchs A/S og labelvirksomheden Buchs Labels A/S, ser frem til en ny periode som medlem af Grakoms bestyrelse.

Thomas Søby Hedegaard, kontaktdirektør og partner i reklamebureauet Buchs A/S og labelvirksomheden Buchs Labels A/S, er netop blevet genvalgt som næstformand i brancheorganisationen GRAKOMs bestyrelse.

GRAKOM repræsenterer over 300 virksomheder inden for grafisk kommunikation, marketing, medieproduktion og visuel formidling – og har en vigtig stemme i forhold til branchens udvikling, herunder ESG-indsats, overenskomster og strategisk udvikling. Foreningen nærmer sig sit 150 års-jubilæum og har haft en markant indflydelse på branchens udvikling igennem årene.

– Det er en stor tillidserklæring at blive genvalgt. Jeg ser det som en mulighed for fortsat at sikre, at vi i Grakom samler kommunikationsindustrien og sikrer udvikling og optimale betingelser for vores medlemsvirksomheder, siger Thomas Søby Hedegaard, der har været en del af bestyrelsen igennem en længere årrække.

Hvad brænder du selv mest for i bestyrelsesarbejdet?

– For mig er bestyrelsesarbejdet i Grakom en win-win rolle. Jeg sidder i bestyrelsen sammen med ambitiøse ledere der repræsenterer forskellige virksomheder i kommunikationsindustrien, som jeg får energi og inspiration fra. Det er noget af det jeg brænder for – at sikre vi afspejler medlemmerne, så der er store og små virksomheder repræsenteret, og at vi spænder fra bureauer til promotionsvirksomheder – og alt det midt imellem – og skaber sammenhæng og værdi.

Hvad ser du selv som dit væsentligste bidrag til arbejdet i GRAKOMs bestyrelse indtil nu?

– Grakom har en ambition om at være til for store dele af kommunikationsindustrien. I 2019 etablerede vi Creative Club som en samlende kraft for reklamebureauer og de af vores medlemmer der var igang med en udvikling hen imod en mere kreativ profil. I dag er vi over 100 medlemmer, som vi skaber relationer imellem og som vi tilbyder ydelser indenfor ESG, jura, uddannelse og netværk m.m. De første samtaler om det opstod i mødelokalet hos Buchs. Derfra og til der var etableret en selvstændig bestyrelse, der kort tid efter blev til Creative Club, som en del af Grakom, tog ikke lang tid. Det syntes jeg er stærkt og vidner om en moderne og agil organisation.

Hvor vil din fokus være i den kommende bestyrelsesperiode?

– Jeg mærker selv hos Buchs, hvordan vi ubønhørligt bombarderes med krav fra kunder og offentlige styrelser til ESG, GDPR, AI, miljøcertifikater m.m. Der skal Grakom være en stærk partner, der kan hjælpe vores medlemsvirksomheder, store som små, med at gennemskue dem og yde den bedst mulige rådgivning. Det gælder sådan set generelt, at vi som Grakom skal arbejde for at stille vores medlemsvirksomheder stærkest muligt gennem vores ydelser, kurser og netværk.
Vi har i dag en skarp organisation på Møllekajen i Odense, og vi skal sammen løse de mange spændende opgaver og udfordringer der ligger foran kommunikationsindustrien.

Genvalget blev offentliggjort i forbindelse med GRAKOMs generalforsamling 2025, som blev afholdt på organisationens hovedsæde i Odense.

Thomas Søby Hedegaard fortsætter i bestyrelsen i en toårig periode.

René Milholt fra Jydsk Emblem Fabrik er nyt medlem af bestyrelsen. Du kan læse mere om ham her.

Bestyrelsen i GRAKOM består fremadrettet af:

– Formand Jesper Jungersen (Aller Media)
– Næstformand Thomas Søby (Buchs)
– Søren Henriksen (Stibo Complete)
– Allan Werk (Werks Grafiske Hus)
– Palle Studsgaard Odgaard (Dystan & Rosenberg)
– Esben Mols Kabell (Lasertryk.dk)
– Niels Rask (NS System)
– Steen Rocatis (Bording Danmark)
– Brian Kluge (CCL Label)
– René Milholt (Jydsk Emblem Fabrik)
– Rene Rafn Hansen (Effection.dk)

GRAKOMs nye bestyrelse. Fra venstre mod højre ses: Søren Henriksen, Brian Kluge, Niels Rask, Jesper Jungersen, Thomas Søby Hedegaard, Esben Mols Kabell, Palle Studsgaard Odgaard, René Milholt og Steen Rocatis. Allan Werk og René Rafn Hansen er fraværende. Foto: GRAKOM.

De seneste nyheder

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

På FESPA havde Canon fokus på at inspirere kunderne til at skabe vækst gennem workflow og automatisering
canon_01
Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

På KOMM-Dagen er der fokus på inspiration, ideer og at bringe begejstring hos deltagerne.
Palle_Studs
KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

Læs videre

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

På KOMM-Dagen er der fokus på inspiration, ideer og at bringe begejstring hos deltagerne.
Palle_Studs
KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

Drama på FESPA

Der opstod et uventet drama på Fespa i Berlin, efter at Vivid Laminating Technologies' juridiske team gjorde indsigelse mod en kinesisk udstiller.
vivid case
Drama på FESPA

Sangill Grafisk overtager aktiviteterne fra Spiralin A/S

Sangill Grafisk overtager aktiviteterne fra Spiralin A/S og styrker efterbehandlingstilbuddet i Prinfo-kæden.
Screenshot
Sangill Grafisk overtager aktiviteterne fra Spiralin A/S