Odenses sidste arkoffset-trykkeri

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 27 February 2025
OPDATERET: 27 February
Byens sidste arkoffet-maskine står på Faaborgvej i Odense hos OAB-Tryk. På billedet ses trykker Allan Gjervig.

Det blev engang sagt om Fyn, at hvis der blev installeret bare én trykmaskine yderligere, så ville øen synke i havet. Hvis Fyn skulle forsvinde i havet i dag, er det af helt andre grunde.

Antallet af offset-trykkerier er svundet ind, og i dag er der bare et enkelt tilbage i Odense, som beskæftiger sig med traditionel arkoffset-produktion. Det er OAB-Tryk, der til gengæld kan fejre 100-års jubilæum til næste år.

OAB-Tryk blev stiftet i 1926 og var indtil 2014 et familiedrevet trykkeri. Her overtog Thomas Vandal Nielsen ejerskabet. Han startede selv i 1990 som typotekniker-lærling og avancerede siden til produktionsleder.

Thomas Vandal Nielsen har været hos OAB-Tryk i 35 år, hvor han er udlært typotekniker. Siden 2014 som ejer.
Om at kunne se noget, de andre ikke kan se

– Jeg blev tilbudt at købe virksomheden og havde faktisk store forventninger til, at det kunne blive en god forretning. Det krævede dog tre ting: Først og fremmest skulle medarbejderstaben reduceres til det absolut nødvendige, dernæst skulle alle aftaler (bl.a. forsikringer og leverandører) opsiges og genforhandles, da der ikke havde været set kritisk på disse i en årrække og endelig skulle vi trække en række lukrative opgaver hjem, som vi betalte i dyre domme for at få produceret eksternt. Det var især inden for digitalprint og storformatområdet, fortæller Thomas Vandal Nielsen.

Desværre var der ingen finansieringsvillighed hos de lokale finansieringsinstitutter, selv om han fremlagde sin strategi. OAB-Tryk havde kørt med underskud i en årrække og branchen som helhed fremstod ikke som et interessant væksteventyr. Derfor måtte han ty til sin familie som forstående valgte at låne ham pengene. I løbet af bare to år lykkedes det ham at betale gælden tilbage, og siden overtagelsen i 2024 har OAB-Tryk kørt med sorte tal.

Den stille succes

OAB-Tryk er ikke en af de mest iøjefaldende virksomheder. De er ganske vist til stede på de sociale medier, men ellers reklamerer de ikke og har ingen sælgere ansat.

– Vi er forholdsvis kendte i branchen og omkring 50% af vores omsætning kommer fra andre grafiske virksomheder og bureauer, der bruger os som underleverandør. Vi kan udføre de fleste opgaver. Og nu, hvor vi er det eneste offset-trykkeri i byen, lukrerer vi naturligvis på det. Men vi har meget andet udstyr, bl.a. en Heidelberg Cylinder og Vinge, som gør os i stand til at foretage en række vanskelige udstansninger hurtigt. Fx har vi for nylig lavet 50.000 door-hangers til en hotelkæde. Det kan du også lave på et digitalt skærebord, men det tager bare rigtig lang tid.

Thomas Vandal fortæller, at de andre 50% af omsætningen overvejende kommer fra loyale kunder, som de har betjent i årevis. OAB-Tryk har forsøgt sig med sælgere, men der skal ret meget ekstra omsætning til at finansiere det. De har prøvet tre gange uden succes. Derfor er det ham selv, der fra tid til anden tager rundt og besøger kunder og potentielle forretningsforbindelser, og selv om han ikke synes at det er nem tjans, så fungerer det faktisk nogenlunde godt. Ellers kommer de nye kunder via mund-til-mund-metoden. – De har typisk hørt om den meget personlige betjening, man får her hos os, siger Thomas.

Small, but still going strong

Økonomien er fortsat tilfredsstillende, siger Thomas Vandal Nielsen og understreger at de ikke skylder noget, på det udstyr de har stående. De har et fint set-up og har ikke nogen ambitioner om, at være meget større.

– Det er et benhårdt marked, så det vigtigste er, at vi kan holde maskinparken up-to-date, siger han.

Ejer og daglig leder af OAB-Tryk, Thomas Vandal Nielsen, deler kontor med grafiker Kenneth Stensgaard Hansen.

De seneste nyheder

Papirfabrikken Feldmuehle lukker

Efter mere end 120 år lukker papirfabrikken Feldmuehle deres papirproduktion i Uetersen nær ved Hamborg.
Screenshot
Papirfabrikken Feldmuehle lukker

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst

NIZE equipment styrker serviceorganisationen

NIZE equipment udvider igen sit serviceteam for at imødekomme den stigende efterspørgsel på teknisk support og driftssikre løsninger i den grafiske industri.
Stefan og Jesper Elitron ny
NIZE equipment styrker serviceorganisationen

Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Kodak har lanceret den nye version 11.5 af Kodak Prinergy Software. I denne version lover Kodak betydelige forbedringer.
PRINRGY11.5
Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Læs videre

Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Med to interessante investeringer i 2025 har Uniemballage udvidet sortimentet inden for både emballage samt POS og Display-løsninger og mærker allerede en markant stigning i efterspørgslen.
Uni_01
Uniemballage styrer mod kraftig vækst

Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Ny produktionssted har givet en række fordele ifølge ejeren af Sunwarp.dk, Jesper Sølager.
sunwrap_01
Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Det er Hernings ældste grafiske virksomhed, Ulla de Wolff står bag – og som hun har tænkt sig at videreføre i mange år endnu.
GRC_01
GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

I mere end 40 år har Salling Group internt fremstillet butiksudsmykning og reklamer. Siden 2016 har den været 100% digital.
salling_01
Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner