20.000 dupleks B1-ark i timen med inkjet

PUBLICERET: 16 February 2025
OPDATERET: 16 February
PageWide Web Press T500M HD. Pressefoto.

HP lancerer to nye rullebaserede inkjet-produktionsprintere. PageWide Press T4250 HDR og PageWide Web Press T500M HD som vil øge trykkeriers muligheder for vækst i højvolumenproduktion.

Ifølge HP vil maskinerne opfylde branchens behov for løsninger til produktivitet, kvalitet og alsidighed inden for direct mail, kommercielt tryk og bogudgivelse.

T4250 HDR erstatter offset

T4250 HDR er designet til en bred vifte af printproduktion, herunder bogudgivelse, direct mail og kommerciel trykning. Med sine høje hastigheder og ensartede udskriftskvalitet gør det kunderne i stand til at håndtere flere store opgaver og skabe vækst i deres forretning, skriver HP i en pressemeddelelse.

Den nye 106 cm brede presse er rullebaseret og tilbyder op til dobbelt så høj produktivitet som sin forgænger, HP PageWide T485 HD. Det betyder 20.000 B1 dupleksark og eller over 200.000 dupleksfarvesider i Letter-format (216 x 280 millimeter) i timen.

Ifølge HP giver recirkulationsteknologien offset-lignende farvemætning og levende nuancer samt god printkonsistens for en række forskellige trykte produkter. Sammen med HP Optimizer sikres høj hastighed og kvalitet på både bestrøgede og ubestrøgede medier med en gramvægt fra 40 til 350.

Maskinen har, ifølge producenten, fordelene ved HP’s termiske inkjet-teknologi, udskiftelige printhoveder, automatiske rensepatroner og farveprofilering direkte i pressen.

HP Brilliant b70 Ink har et lavt VOC-indhold og reducerer tørretiden, mens det bruger 50 procent mindre energi end sin forgænger.

PageWide Web Press T500M HD

HP skriver, at den 137 cm brede printer har et gennemprøvet printsystem til bogproduktion, der er designet til at bruge standardiserede offset-medier, hvilket gør det nemt at skifte mellem offset- og digitale printlinjer. Med en hastighed på 305 meter i minuttet matcher den hastigheden på offsettryk og leverer færdige bogblokke i variable formater direkte til færdiggørelsen, hvilket sparer tid, arbejdskraft og gulvplads.

T500M HD gør det muligt for trykkerier at håndtere flere foskellige opgaver mere effektivt og samtidig bidrage til øget bæredygtighed. Med drastisk reduceret papirspild under opstart og jobskifte, en optimeret fabriksgulvplads samt fjernelse af behovet for offset-aluminiumsplader, øger maskinen de miljømæssige fordele – uden at gå på kompromis med produktiviteten eller rentabiliteten, oplyser producenten.

De seneste nyheder

J&CO investerer massivt i fremtiden

Med en investering på mere end én million i nye printere satser J&CO på at effektivisere produktionen for at kunne følge med de mange store opgaver, de har fået.
J&CO_01
J&CO investerer massivt i fremtiden

Xerox køber Lexmark

Købet beskrives i en pressemeddelelse som en vigtig milepæl i Xerox' strategiske transformation til at blive en førende leverandør af innovative løsninger til den moderne hybride arbejdsplads.
Xerox-Gil-Hatch-Center-for-Customer-Innovation
Xerox køber Lexmark

Carina Christensen forlader GRAKOM

GRAKOM fortæller i en pressemeddelelse, at adm. direktør Carina Christensen forlader GRAKOM efter bare to år på posten.
carina_grakom
Carina Christensen forlader GRAKOM

– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Det er ejer og daglig leder Tommy Jørgensen som står for udtalelsen om, at de skal kunne alt.
gt_01
– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Læs videre

Vikiallo indgår nyt samarbejde

Via 3M, har vikiallo indgået et samarbejdet med firmaet William Smith (WS) i England.
3M-DiNoc_01
Vikiallo indgår nyt samarbejde

Ricoh øger driftskapaciteten på populær printerserie

Ricoh lancerer en opgradering til Ricoh Pro C5400, der giver højere kapacitet og forbedret driftseffektivitet samt øget brugervenlighed.
RICOH_ProC5400
Ricoh øger driftskapaciteten på populær printerserie

Effektiv etikettering med robotter

Sidel lancerer CoboREEL, en automatiseret løsning til ilægning af etiketruller.
CoboREEL_3x
Effektiv etikettering med robotter

Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

Konica Minolta introducerer den nye B2-inkjetprinter AccurioJet 30000 HS-UV, som afløseren for KM-1e-serien.
AccurioJet-30000
Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta