Schur, Farusa og EME indtog Scanpack

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 29 October 2024
OPDATERET: 29 October
Key account manager Peter Tegström og salgsdirektør Benny Mörck fra Schur ved deres æskepåfyldningslinje.

De danske firmaer Schur, Farusa og EME  var på Scanpack for at vise sig frem for det skandinaviske marked. Med temaer som ‘One Schur’, ‘Grønnere, lettere og stærkere transportemballage’ samt ‘Den største konstruktionsfleksibilitet’ havde de valgt at fange gæsternes opmærksomhed.

Schur var blandt de største udstillere på Scanpack og fremviste en imponerende stand med pakkemaskiner til både æsker og poser samt den helt nye GSI Color-mærkningsprinter som vi tidligere har omtalt og derfor ikke beskriver yderligere her. Farusa har udviklet en papbaseret transportemballage som overrasker på flere parametre og så viser EME, hvordan de med en serie standardprodukter kan samle helt individuelle etiketteringsmaskiner.

One Schur – meget mere end karton

Salgsdirektør Benny Mörck fra Schur i Sverige fortæller, at Schur på Scanpack ville vise kunderne, at de er meget mere end tryk på karton og etiketter.

Schur gruppen består af seks divisioner, som opererer inden for kartonemballage, fleksibel emballage, maskiner og automatisering, mærkning, etiketter og software.

Schur Star-systemet med et egenudviklet posesystem til påfyldning af fleksibel emballage var en stjerne på messen.

– Vi kan ikke bare trykke på emballage og etiketter, men levere end-to-end produktionsløsninger, som kan udføre hele processen fra ovn til palle, når det fx gælder bagerivarer. Men det kan være flødeboller, elektronikartikler og alt mulig andet. Netop det, at vi kan levere hele løsninger, er det, som mange større levnedsmiddelproducenter sætter pris på, siger Benny Mörck.

Schur leverer pakkemaskiner til en række forskellige industrier. Det kan være fx distributionscentre og emballagevirksomheder, hvor funktionaliteten kan være formning, fyldning, lukning og pakning. På messen viste de en kartonpakkemaskine som rejste, fyldte, lukkede og stablede æsker. Fyldet var blandt andet en pose fra deres Schur Star-produkt.

Schur Star er en kombination af forhåndslavede fleksible poser og en alsidig emballagemaskine, der passer til de fleste produkter og pakningsprocesser. Poserne kan fås med varierende barriereegenskaber, med eller uden genluk, i flere formater og åbningstørrelser og næsten vigtigst kan mange poseformater skiftes uden at man skal foretage værktøjsændringer.

De forhåndslavede poser, leveres på en særlig snor udviklet af Schur, som skæres fra når posen er fyldt, hvilket, ifølge Benny Mörck, gør, at poserne kører og fyldes ensartet uden dryp, spild eller nedetid.

Direktør Arne Hammer fra Farusa viser hvordan de opbygger deres både meget lette og meget solide transportemballager.
Heavy Duty papemballage kan spare både penge og CO2

Indehaveren af Farusa Emballage A/S, Arne Hammer, fortæller, at firmaet har styrket deres fokus på heavy duty eksportemballage og var på Scanpack for at fortælle om fordelene.

– Vores emballage tager over der, hvor de fleste andre slutter. Det er den virkelig kraftige emballage, som er godkendt til export til oversøiske destinationer. Den kan tåle høj luftfugtighed, vand, kulde og varme og de mest solide kan tåle et stablingstryk på seks tons, siger Arne Hammer.

Navnet Farusa kommer af en sammentrækning af Farum Savværk og deres metier har tidligere været fremstilling af transportkasser i træ – blandt andet de gammelkendte ølkasser. De har derfor stort kendskab til fordele og ulemper ved de forskellige materialer. Men i dag er fokus på papemballager i segmentet heavy-duty og sikkerhedsemballage.

Målet har været at udvikle en lettere, stærkere og grønnere transportemballage. At emballagen er lettere, er væsentligt af flere grunde. Udover de håndteringsmæssige nævner Arne Hammer, at fx flyfragt kan koste op mod 25 kr. kiloet, så en lettere emballage kan man spare mange tusind kroner på årsbasis.

Derudover spiller CO2-belastningen er stadigt større rolle i alle sammenhænge. Når der skal vælges heavy duty-transportemballage står valget mellem pallerammer, krydsfinérkasser eller en heavy duty-bølgepapemballage. For nylig har virksomheden Målbar foretaget en LCA (Life Cycle Assessment eller Livscyklusanalyse) på de tre typer kasser for at få en vurdering af kassernes miljøbelastning.

Testen er gennemført på kasser med samme dimension (1200 x 800 x 600 mm).
Resultatet var, at CO2-udledningen for Heavy Duty bølgepapkasse kun er omkring en tredjedel af de andre (50 kg CO2eq, 170 kg CO2eq for krydsfinér og 143 kg CO2eq for en palleramme med tre rammer), når de blev brugt én gang. Testen blev også gennemført ved brug henholdsvis 5 og 20 gange. Her var resultatet også klart i papkassens favør med et CO2-udslip på omkring 50% af de andre løsninger, hvilket Arne Hammer er helt overbevist om, vil præge valgene fremover, hvorfor han byder kunderne velkommen til Farusa.

En flot bagvæg illustrerer at Farusa er heavy duty-transport emballage.
Specialister i udstyr til påsætning af etiketter

EME har eksisteret i 44 år og har i al den tid beskæftiget sig med at udvikle, producere og sælge etiketteringsmaskiner til en bred vifte af industrier.

Direktør Henrik Dahl Andersen ved en etiketteringslinje der består af mange forskellige standarddele.

– Vi tror på, at vi skal være specialister. Derfor holder vi os til det, vi er ikke bare gode til, men eksperter i, nemlig i at fremstille de mest fleksible etiketteringsmaskiner på markedet, siger Henrik Juhl Andersen, der ejer firmaet.

EME har, ifølge Henrik Juhl Andersen, udviklet deres eget ’LEGO-klods’ system inden for etiketteringsmaskiner. Med 134 standardkomponenter kan de bygge en hvilken som helst etiketteringsmaskine kunden måtte ønske og med en leveringstid, der er markant kortere end hvad man ellers ser i branchen.

– Med den form for fleksibilitet kan vi både fremstille individuelt tilpassede maskiner hurtigt, og samtidig være sikre på, at det ikke har negative konsekvenser for funktionaliteten. Vi kender alle delene i mindste detalje, da vi fremstiller dem selv, forklarer Henrik Juhl Andersen.

Succes’en er til at tage at føle på. De har solgt flere end 31.000 maskiner i hele verden og har forhandlere i 25 lande. 85% af deres produktion går til eksport.

Konkurrencemæssigt er de mest oppe mod tyske leverandører, men har også her en fordel i forhold til de små og mellemstore kunder. Henrik Juhl Andersen forklarer:

– De tyske leverandører har produktionslinjer der er indrettet som en autobahn. De kan lave meget af det samme i meget store mængder. Vores produktion minder mere om en Københavnsk cykelsti, hvor der hele tiden sker noget nyt du må forholde dig til. Det er så det, vi er gode til.

… og her en mere enkel linje sammensat af ganske få elementer.

De seneste nyheder

Faller Packaging starter produktionen af æsker i Horsens

I sensommeren 2025 begynder Faller Packaging at producere æsker på den nye fabrik i Horsens.
faller
Faller Packaging starter produktionen af æsker i Horsens

Psykologisk tryghed giver målbare forbedringer

Det er en forskningsbaseret kendsgerning, at psykologisk tryghed på arbejdspladsen giver bedre trivsel og bedre resultater. Men hvad er det? Og hvordan griber man det an?
psyk_01
Psykologisk tryghed giver målbare forbedringer

UPM Raflatac skifter navn

UPM Raflatac skifter navn til UPM Adhesive Materials fra og med den 12. juni.
tim-kirchen
UPM Raflatac skifter navn

Husted Emballage har vækstplanen klar

Husted Emballage går efter en vækst der er højere end markedets.
Husted_01
Husted Emballage har vækstplanen klar

Læs videre

Effektiv etikettering med robotter

Sidel lancerer CoboREEL, en automatiseret løsning til ilægning af etiketruller.
CoboREEL_3x
Effektiv etikettering med robotter

Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

Konica Minolta introducerer den nye B2-inkjetprinter AccurioJet 30000 HS-UV, som afløseren for KM-1e-serien.
AccurioJet-30000
Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

HP afslører ny chatbot til trykproduktion

Flere nye funktioner i HP’s software, herunder en dedikeret AI-agent og chatbot til trykproduktion.
HP Nio. PR-foto
HP afslører ny chatbot til trykproduktion

Kodak fejrer 30 år med termiske plader

I år fejrer Kodak 30-årsdagen for introduktionen af deres termiske CTP-plader, og betydningen er stadig stor for offsetmarkedet.
MAGNUS Q800_MPL_closed
Kodak fejrer 30 år med termiske plader