Scanpack er i gang og der er både robotter, etikettering og digitale stanseløsninger

PUBLICERET: 23 October 2024
OPDATERET: 23 October
Salgschef Marti Roed Nielsen fra Zünd vil gerne diskutere break-even punktet for digital stand kontra traditionel.

Med flere end 400 udstillere, hvoraf næsten halvdelen er fra andre lande end Sverige, og et forventet besøgstal omkring 13.000, er Scanpack formentlig den største begivenhed i emballagebranchen i Scandinavien.

Vi har kigget lidt rundt og fundet en række udstillere med noget på hjerte.

Zünd har fokus på digital stans

Zünd har gansek vist medbraget et mindre skærebord, men er på Scanpack for at formidle budskabet om, at skæring med et digitalt skærebord i mange tilfælde er konkurrencedygtigt i forhold til at fremstille stanseværktøjer.

Det ved de fleste sikkert godt, når det drejer sig om små oplag, men Zünd fortæller historien om, at med deres nye QLine-serie er break-even punktet flyttet betragteligt i forhold til, hvad der hidtil har været kendt.

Salgschef, Martin Roed Nielsen forklarer det således:
– Det skyldes dels, at QLine-skærebordet er markant hurtigere end tidligere modeller på grund af accelerationshastigheden på skærehovederne og dels på grund af det dobbelte sæt skærebomme. Derudover har automatikken omkring skærebordet udviklet sig kraftigt så vi har automatisk load og unload, registrering af position samt overvågning af kvalitet. Det gør at du med en palle stablet til 180 cm i højden kan skære, uden manuel indblanding, in døgndrift.

For at illustrere effektiviteten har Zünd fremstillet en række eksempler på, hvor effektivt QLine kan operere og dermed skabe en stykpris langt under det, de fleste havde forestillet sig.

Magnus Bjerg fra EB Teknik Borup demonstrerer deres nye palleteringsrobot.
EB Teknik Borup viser robotter til næsten ethvert formål

EB Teknik Borup har i en årrække udviklet procesanlæg og udstyr til både medicinal- og fødevareindustrien i hele Skandinavien. Det gør de stadig, men på Scanpack viser de også, hvor langt de er kommet i udviklingen med automatisering med robotteknologi, som kan bruges i stort set alle produktionslinjer.

– Vi forsøger at komme med svarene på de udfordringer vores kunder har, siger automatik tekniker Magnus Bjerg som forklarer indgående om de udstillede robotløsninger.

Robotterne er fra Universal Robots i Odense, men værktøjerne til at gribe objekterne med udvikler de selv, ligesom de også udvikler og tilpasser interfacet der skal styre robotten.

– Vi har leveret løsninger der fylder lakridser i dåser og vi er ved at udvikle en palleteringsrobot, som kan stable i princippet hvad som helst på paller, bare man kan tage fat eller suge det op, fortæller Magnus Bjerg.

Robotterne er de såkaldt collaborative robotter der ikke kræver afskærmning, men bare stopper, hvis de rammer noget.

Stefan Lorenzen, Emil Thusing og Palle Olsen fra Swienty filling viser stolt deres modulære filling-system frem på Scanpack.
Swienty filling

Swienty har bygget sin historie på biavl, honninghøst og forarbejdning. Men deres know-how og teknologi vises nu frem med henblik på generel påfyldning af produkter med en viskositet over 10 (fra madolie og tykkere). Det kunne være sennep, marmelade, sovs, mayonnaise, kosmetik og meget andet.

De viser konkret to påfyldningsmaskiner på Scanpack. Den ene er en fuldautomatisk fyldelinje – Flexstation – som kan fylde op til 1.500 glas i timen. Det andet system er modulært og kan som udgangspunkt bare være en fyldestation, hvor man så løbende kan udvide fx koble rotationsbord og lågpåskruning til og dermed øge produktiviteten.

– Vi har eksisteret i godt 40 år og har 20 ansatte der både udvikler og fremstiller de maskiner vi sælger, fortæller Stefan Lorenzen fra Swienty filling.

Han fortæller også, at hvis navnet Swienty virker bekendt for nogle er det fordi stifterne, Klaus Bernhard Swienty og Anne Marie Swienty, er forældre til forfatteren Tom Buk-Swienty som blandt andet har skrevet bøgerne ’Slagtebænk Dybbøl’ og ’Dommedag Als’. I dag er det Toms søster Lotte Andresen og hendes mand Bjørn der ejer og driver firmaet.

Direktør og indehaver af Elmoprint, Tim Storm, ser en fortsat vækst især inden for det pharmaceutiske område.
Elmoprint – 100% dansk

Det står med store bogstaver på standen, at Elmoprint er 100% dansk, så adspurgt om det betyder noget, svarer indehaver og direktør Tim Storm, at det altid har betydet noget, men det vigtigste er trods alt er deres fleksibilitet og know-how der sikrer, at de altid kan lever den løsning, som kunden præcis har brug for.

Elmoprint leverer maskiner til montering af etiketter samt inline printløsninger til mærkning af emballager. Det er udelukkende selvklæbende etiketteringsløsninger og mærkningen er udelukkende med sort farve. Det er ifølge Tim Storm et nøje afvejet valg. Udviklingen inden for mærkning i farver går stærkt så de holder et vågent øje.

– Mange emballager, fx poser til søm, skruer, beslag o.s.v. skal bare have nogle enkle informationer samt streg- eller QR-koder. Dem har vi en række af installeret direkte i påfyldningslinien. Det kan fx også være bagelsposer til frost.

Han fortæller, at de har både store industrikunder og helt små virksomheder blandt deres kunder. Dog har de små og mindre virksomheder været lidt tilbageholdende de sidste par år, hvorimod den pharmaceutiske industri ser ud til at buldre derudaf.

– Næsten alle vores systemer er individuelt tilpassede, med en høj IP-klassificering, der gør dem robuste og nemme at rengøre, slutter Tim Storm.

De seneste nyheder

HP med nye løsninger til små og mellemstore virksomheder

HP udvider nu sin Latex-portefølje med lanceringen af de nye HP Latex 730 og HP Latex 830-printere – den nyeste generation af HP’s vandbaserede storformatløsninger.
HP Latex

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Epson øger produktiviteten med 23%

Epson lancerer SureColor S7100, som er den seneste tilføjelse til deres nye generation af storformatprintere.
SC-S7100

Ricoh præsenterer stor alsidighed på FESPA

Industrielle løsninger og viden i fokus på årets branchemesse.
RICOH-Pro-D1600-FESPA

Læs videre

– Du har bare kunderne til låns

Zealand Packaging har eksisteret siden 2012, hvor Poul Erik Dahl startede virksomheden som en broker-virksomhed inden for emballageproduktion.
zealand_01

Industriprint tager Doming op

Doming er et vigtigt image-produkt for en række industrikunder, fortæller Christian Strøyberg, som ejer og driver Industriprint i Nørresundby.
doming

Smadremanden på besøg i Classic Car House

Endnu engang bød Sign Service på åbent hus, hvor gæsterne blev inviteret til at prøve selv. Her blev der blandt andet smadret glas med sikkerhedsfilm.
benny

Stor investeringslyst hos PR Offset

– Tidspunktet var bare rigtigt, siger indehaver og daglig leder Rene Vestergaard om investeringerne i både offset og storformatprint.
PROffset_01