Carsten Bøg starter egen virksomhed

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 21 October 2024
OPDATERET: 21 October
Carsten Bøg har efter mere end 30 år forladt GRAKOM og har starte egen virksomhed.

Carsten Bøg, som de fleste kender som ankermand på GRAKOMs stærke miljøorganisation, har forladt GRAKOM og har startet egen virksomhed. Den beskæftiger sig med det, han mener der er allermest brug for: Det strategiske og ledelsesmæssige aspekt af ESG-udrulningen.

Firmaet – ESGpilot – så dagens lys 1. september og består af Carsten Bøg og hans partner Ninna Johnsen, som har arbejdet med miljø- og arbejdsmiljøforhold i mere end 25 år, senest i Miljøstyrelsen.

– ESG* er en ny forkortelse, som virksomhederne skal lære at forholde sig til og arbejde med. ESG dækker stort set over det, vi tidligere kaldte CSR. Men så alligevel ikke, for det har G’et til forskel, som på dansk står for god selvskabsledelse, og det skal være omdrejningspunktet for ESGpilots virke, siger Carsten Bøg.

Hans erfaringer fra arbejdet med det nuværende Grafiske CSR-kodeks, som GRAKOM udviklede for mere end 12 år siden er, at de fleste grafiske virksomheder i ret fin stil lever op til kravene til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. Men det er stadig de færreste, der har formået at udnytte det strategisk, kommunikationsmæssigt og kommercielt. Det kræver en aktiv ledelseshåndtering og nu, hvor kunder i stor stil kommer til at spørge til virksomhedernes ESG-rapportering, så er tiden inde til, at virksomhederne også drager fordel i forretningen af de mange investeringer og ressourcer, der er lagt gennem årerne.
– Der skal være sammenhæng mellem investeringer i en stærk ESG-præstation og den belønning virksomheden opnår, men det kommer bare ikke af sig selv. Der skal ledes og kommunikeres troværdigt, og det vil vi gerne bidrage til sker, forklarer Carsten Bøg.

Spildte ressourcer

Han fortæller, med et meget håndgribeligt eksempel, hvordan virksomheder med en stærk miljøpræstation ikke formår at udnytte dette i deres markedsføring. Det drejer sig om Svanemærket for trykkerier og tryksager. Netop Svanemærket bygger på et pointsystem, hvor virksomheden kan opnå point, hvis det lykkedes at påføre svanemærkelogoet på 5% eller flere af de produkter, de producerer. Mange grafiske virksomheder opnår ikke disse point. De producerer nogen af de mest miljørigtige produkter i markedet, men tager ikke stikket hjem ved at få logoet på deres produkter. Det fortæller, ifølge Carsten Bøg, om spildte ressourcer og en misset mulighed for markedsføring. Og det er i al sin enkelthed ikke god nok selvskabsledelse. Ved ikke at være skarp på sin ESG-profil, risikere man at misse flere forretningsmuligheder.

– Miljømærker kan være nok så relevante, men de skal sættes ind i en overordnet rammefortælling, som løbende kan justeres, udvikles og ikke mindst kommunikeres, ellers bliver det bare spild af tid og penge, siger Carsten Bøg.

De grafiske virksomheder er, modsat stort set alle andre brancheområder, privilegeret, når det kommer til ESG, for de kan læne sig op ad et specifikt branchekodeks. Op mod 80 % af medlemmerne i GRAKOM har da også tilsluttet sig det nuværende Grafisk CSR-kodeks og der ingen grund til at tro, at det ikke også vil ske med det nye ESG-kodeks, der kommer på banen i løbet af de næste måneder.

– I ESGpilot vil vi gerne medvirke til, at virksomhederne kommer godt i gang med det nye kodeks og får udnyttet det kommercielt. Intentionen er, at vores rådgivning kan bidrage til at de opnåede resultater bliver en del af den gode fortælling, forklarer han.

– Arbejdet med ESG er en proces, hvor du løbende analyserer, prioriterer, handler og rapporterer. Man kan ikke nå i mål med det hele på én gang. Men hvis du kan dokumentere, at du arbejder med ”hullerne”, og løbende arbejder på at forbedre din ESG-profil, vil det næsten altid blive belønnet, tilføjer Carsten.

Kommunikation og tillid er nøglen

Det er hans opfattelse, at det sjældent er maskinerne, materialerne eller fagligheden det halter med, når virksomheden mislykkes med at drage nytte af deres ESG-indsats. Det er næsten altid kommunikationen den er gal med.

– Det er oftest et ressourceproblem, hvor hverdagen løber fra ledelsen i de små og mellemstore virksomheder, som ikke har ansatte til at varetage ESG-disciplinen. Her kan ESGpilot hjælpe med at sætte tingene i system og være sparringspartner, når det er det, der er brug for, forklarer han.

– Vi tilbyder alt fra telefonmøder, over kortere inspirationsmøder til lidt længere forløb.

– At bringe virksomhederne gennem hele ESG-processen, lige fra den indledende analyse til plan og implementering af ESG-aktiviteter, er vores mål. Det handler om tillid. Vi vil være dem, man kan stole på, og som kan løse de konkrete udfordringer, som virksomhederne har. Jeg har et stort netværk i den grafiske branche, men tanken er også at bringe vores service ud i andre industrier.
Jeg er sikker på, at problemstillingerne ligner hinanden.

Du kan følge Carsten Bøg på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/carstenboeg/ og ESGpilot: https://www.linkedin.com/company/esgpilotdenmark/

*) ESG står for Environment, Social and Governance

De seneste nyheder

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Epson øger produktiviteten med 23%

Epson lancerer SureColor S7100, som er den seneste tilføjelse til deres nye generation af storformatprintere.
SC-S7100

Ricoh præsenterer stor alsidighed på FESPA

Industrielle løsninger og viden i fokus på årets branchemesse.
RICOH-Pro-D1600-FESPA

Fuldautomatisk efterbehandling af tekstilbannere

PLASTGrommet vil på FESPA demonstrere styrken af fuldautomatiseret efterbehandling med lanceringen af fire helt nye teknologier.
PLASTGrommet

Læs videre

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Thomas Søby Hedegaard ser frem til en ny periode i GRAKOMs bestyrelse

Thomas Søby Hedegaard er blevet genvalgt som næstformand i brancheorganisationen GRAKOMs bestyrelse.
Thomas Søby

Durst fusionerer med Aleph og skaber en ny tekstilprintergigant

Durst Como er født, skriver Durst Group i en pressemeddelelse, hvor de også fortæller, at et nyt ekspertisecenter for digitalt tekstiltryk vil blive etableret i den italienske by Como.
Andrea Riccardi_media

Bølgepapmarkedet er på vej tilbage til 2019-niveau

En ny rapport med titlen "The Cardboard Packaging Market in Europe by 2030 – Analysis of High-Potential Markets and Competitive Dynamics" er netop blevet udgivet.
corrugated cardboard