Når Sign Print & Pack-messen skydes i gang den 18. september er Scandinavian Print Group repræsenteret med deres Whitelabel-koncept. En service der giver trykkerier og printserviceudbydere mulighed for online-bestilling og et endnu bredere udvalg af produkter, som leveres direkte til kunden i trykkeriets eget navn.

Vi har stillet Scandinavian Sales Manager Hanne Koch Mittet en række om spørgsmål om produktet.
Hvor mange whitelabel kunne har I i dag?
– Whitelabel har i dag 770 aktive partnere.
Hvad er den hyppigste barriere for at lande en aftale med en ny kunde?
– Jeg vil ikke sige, at der er nogen barriere som sådan, men de fleste tror det koster noget.
Når en potentiel kunde viser sin interesse for at blive Whitelabel-partner, får de tilsendt vores handelsbetingelser så de har på skrift, at når vi siger det er gratis – så er det gratis. Her gør vi opmærksom på, at der absolut ingen gebyrer eller løbende udgifter er. Men vi gør det samtidig klart, at de naturligvis skal arbejde aktivt med siden. Der er rig mulighed for at gøre siden personlig ved at ændre på fx billeder og tekster, samt markedsføre den og træne/hjælpe deres kunder til at bruge den, så de får den fulde udbytte af, hvad samarbejdet tilbyder.
Hvad er det, efter din opfattelse, der vinder kunderne over?
– Selve konceptet, muligheden for lavere priser og ikke mindst at have sparringen i forhold til deres tryksager, med deres faste kunderådgivere/ kontaktpersoner hos os. Det skaber en ret god relation mellem partneren og os, at vi taler og skriver sammen jævnligt. Dialog er noget vi sætter stor pris på, da det fremmer forståelsen hos begge parter.
Hvilket er det seneste tiltag I har præsenteret for jeres whitelabel-kunder?
– Der er kommet en ny tilbudsfunktion der gør, at vi nemmere kan hjælpe vores kunder med produkter/produktioner som ikke umiddelbart er tilgængelig på Whitelabel og eller i LaserTryk.dk-løsningen. Partneren kan sende os en tilbudsforespørgsel, så regner vi på det og sender et tilbud på det forespurgte tilbage til partneren. Vi opdaterer løbende med nye produkter og medier så det giver vores partnere bedre valgmuligheder, når de skal bestille tryksager.
Desuden er vores ”Partners place” siden også blevet opdateret med flere muligheder og forslag til ”selvhjælp”.
Hanne Koch Mittet ser frem til at møde både eksisterende og nye kunder på Sign Print & Pack i Odense Congress Center.