Etiketbranchen er overordnet en robust og stabil industri med en mangeårig global vækst. Corona’en pustede endnu mere til ilden, da folk ikke kunne gå ud og bruge deres penge og i stedet øgede forbruget af varer.
Siden ramte en mangel på etiketmateriale på grund af strejker i Finland og efter Corona’en faldt forbruget tilbage til et mere normalt mønster. Så hvor den årlige vækst var tocifret under Corona’en er den tilbage på et mere normalt etcifret niveau, fortæller Haim Levit, senior vicepresident hos HP i en kommentar på Drupa.
Etiketbranchen vurderes også at være den branche, i den grafiske verden, der i størst omfang har favnet digital teknologi. Selvom flexo stadig er den dominerende teknologi, så forventer Haim Levit og flere andre, at digitaltryk er den dominerende teknologi i etiketbranchen om maksimalt 20 år.
Derfor ser vi mange leverandører byde ind med digitale etiketmaskiner. Nogle har været i gamet længe og er i den grad dominerende (fx HP med mere end 2.300 etiketmaskiner world wide). Men på Drupa var det tydeligt, at mange andre ønsker en bid af kagen. Den digitale vifte spænder vidt fra tør- og våd toner til næsten alle variationer af inkjet. Vi har benyttet lejligheden til at kigge nærmere på de nyeste løsninger fra HP, Canon, Epson, Gallus (Heidelberg), Konica Minolta, Durst og Xeikon, men der er naturligvis mange flere om buddet.
HP
Inden for etiketter var det speciel HP Indigo 6K-serien og den helt nye HP Indigo V2 der var i fokus. Begge maskiner anvender såkaldt Liquid Toner. 6K-serien er HP’s store sællert, som konstant kommer i nye varianter. Men en af udfordringerne med denne maskine er, at for hver farve der printes, skal der laves en rotation på printcylinderen før farven kan overføres fra printcylinderen til mediet.
Den udfordring har man løst i den nye V12’er ved at man i stedet for en printcylinder har et meget langt bælte langs de seks printstationer. Så i stedet for at have en cylinder, der kan indeholde et print, så har du et kontinuerligt bælte som holder samme hastighed, uanset om du printer en eller seks farver. Går du op til syv eller 12 farver skal bæltet lige rundt en gang til før farven overføres.
Denne teknologi kalder HP for LEPx i modsætning til den traditionelle LEP. Haim Levit sagde på Drupa-pressemødet, at han ser for sig, at LEPx vil vandre over i de andre andre HP-maskiner som for nuværende anvender LEP-teknologi og blive tilgængelig indenfor både kommercielt- og emballageprint.
Xeikon
Xeikon anvender, ligesom HP, elektrostatisk teknologi i de fleste af deres etiketprintere. Undtagelsen er den nye Panther PX3300HD. Det er en inkjet-printer udviklet for at beskytte Xeikons repræsentation som etiketleverandør, da de, efter eget udsagn, oplever, at mange kunder gerne vil have forskellige teknologier til rådighed, da de har forskellige fordele.
Per Larsson fra Xeikon Scandinavia fortæller, at den spritnye TX500 er er Xeikons første etiketprinter, som anvender den nye Titon-tonerteknologi. Toneren er udviklet til at kunne printe på varmefølsomme materialer som fx tynde film- og papirbaserede fleksible emballager. Det åbner for et helt nyt anvendelsesområde for elektrostatisk print i fødevareindustrien, da toneren er fødevarekompatibel, modstandsdygtig over for varme, kemikalier og slid uden behov for yderligere lak eller laminering.
På Drupa var TX500 desuden udstillet med en folieringsenhed fra Kurz, der gjorde det muligt at påføre emballagen guld-, sølv- eller holografisk film i en og samme arbejdsgang.
Her anvendes den teknologi der bl.a. kaldes Sleeking, hvor en sort varmefølsom toner printes på mediet og derefter trækker filmen af folien. Når det kan lade sig gøre uden at filmen sætter sig på resten af motivet skyldes det netop Titon-toneren, der efter påføringen ikke længere er varmefølsom.
Canon
Canon viste for første gang en etiketprinter på Drupa. Med en vandbaseret farve er Canon klar til at tage kampen op om fødevaresegmentet. Den nye LabelStream 2000 er en inkjet printer, der med sin ColorGrip-teknologi og lave tørringstemperaturer er i stand til at printe på de fleste medier, inklusive PE, PP og PET.
Hans Dalmeijer fra Canon fortæller, at den har et meget beskedent vedligeholdelses- og servicebehov. De fleste servicefunktioner er automatiske og blæktankene er på tre liter og kan skiftes mens produktionen kører.
Gallus (Heidleberg)
Gallus viste deres Gallus One Inkjet som blev lanceret i 2022, dengang som en ren digitalmaskine. Den er siden blevet opgraderet til 6 farver plus hvid og på Drupa viste Heidelberg den i en ny hybrid variant, hvor den kan køre med inline flexo og stans takket være den modulære opbygning.
Epson
Epson viste deres to Surepress L-6534 VW og L-4733 AW samt en ny konceptmodel der øger både hastigheden og kvaliteten i forhold til de først nævnte.
Den nye model har ikke fået et navn endnu, men blev vist på messen. Den anvender et lidt andet printprincip end konkurrenterne idet den kører en bane film frem, som så fastholdes mens et bevægeligt printhoved kører frem og tilbage over mediet. Så teknikken minder om det man kender fra storformat. Hastigheden er 13 m/min i en opløsning på 1.200 dpi.
Såvel resinfarven som printhovederne er udviklet af Epson selv og gør, at den er i stand til at printe på både filmmateriale og papir, selvom farven er vandbaseret.
Den printer med CMYK + orange og grøn. Hvid er under udvikling og forventes klar inden lanceringen.
Konica Minolta
Konica Minolta havde ikke de store nyheder i ærmet på etiketsiden, men må siges at ride på en god bølge med deres tonerbaserede AccurioLabel-serie, som, efter HP’s 6K, formentlig er mest solgte digitale etiketprinter-serie.
Topmodellen er er AccurioLabel som blev vist frem igen på Drupa. AccurioLabel 400 håndterer papirbredder på op til 330 mm. Den fås som fire- eller femfarver med ny hvid toner. Hastigheden er op til 39,9 m/min, mens opløsningen er 1.200 dpi.
Durst
Durst Group viste på Drupa ders nye hybride digitale etiketprinter KJet. Efter XJet er dette det anden fælles udviklingsprojekt med OMET, en italiensk specialist i konverteringsmaskiner. KJet er en end-to-end-løsning, der kombinerer OMETs dobbelteservo flexo printenheder med Dursts inkjet-teknologi. På messen viste de KJet i en fuld konfiguration med un-winder og så i rækkefølge to flexoenheder og en koldfolieringsenhed, derefter den digitale inkjetenhed med CMYK plus Orange, Violet og Grøn samt dobbelt hvid, inden den kørte ud i yderligere to flexoenheder med henblik på forskellige former for lak, udstansning (rota) og slitter inden materialer blev re-windet.
Den er modulært opbygger, så den kan skræddersyes til den enkelte kundes behov, fortæller Martin Leitner fra Durst.
Hybrid-teknologier
Ligesom med el-bilen ser det ud til, at der er et vist marked for hybride maskiner. Altså digitale printere, som tager elementer fra den traditionelle etiketproduktion til sig. Gallus og Durst har indarbejdet flexo- og stanseteknologi i deres teknologier. Mark Andy og som vi ellers ikke har omtalt her, har noget tilsvarende. Alle er maskiner, hvor man modulært kan konfigurere dem, med det man har brug for. Xeikon viste som nævnt en inline folieringsteknologi fra Kurz. Netop disse løsninger viser, at etiketproduktion er en lidt ”tricky” størrelse, da printet kun er en del af det at fremstille en etiket, og markedet tilsyneladende efterspørger end-to-end-løsninger, hvor man kan udnytte de digitale fordele i samspil med de andre teknologier som processen kræver.
Udviklingen vil helt sikkert fortsætte med stor entusiasme, da markedet stadig forventes at vokse de kommende år.
