Canon afslører B2-inkjet printer og et globalt samarbejde med Heidelberg

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 27 May 2024
OPDATERET: 27 May
Jennifer Kolloczek og Peter Wolf har store forventninger til både iV7-printeren og samarbejdet med Heidelberg.

 

Canon havde et par overraskelser i ærmet da de tyvstartede Drupa med en pressekonference mandag. Her annoncerede de flere nyheder, som ikke har været omtalt tidligere.

En ny inkjet-printer i B2-format

Der har været spurgt en del til, om ikke Canon også skulle komme ind i markedet for B2-inkjetprint. Svaret har så vist sig at være ¬– jo! VarioPress iV7 kommer til at printe 8.700 B2-ark i timen (det halve ved dupleks). Maskinen er bygget til at kunne levere 4,5 million print om måneden på en arkstørrelse der hedder 750 x 615 mm, hvilket giver 6-up på A4/Letter-formatet.

Den bliver topmodellen i VarioPrint-serien som i forvejen består af VarioPrint iX700, iX2100 og iX3200, som grundlæggend eer ens men har forskellige produktivitetsegenskaber. Derudover har de fire rulleprinter-serier: ProStrem 2000, ProStream 3000, ColorStream 6000 og ColroStream 8000, og kan på den baggrund kalde sig den udbyder med det største sortiment inden for inkjet-produktionsmaskiner.

Sådan blev iV7 fremstillet for pressen.

Den har nyudviklede printhoveder og vandbaserede polymerfarver ligeledes udviklet af Canon, som kombineret med den allerede kendte ColorGrip.teknologi gør, at den kan printe på næsten alle papir- og kartontyper fra 60 til 450 gram. De beretter også om en 2-trins farvefixering, som, såvidt oplyst, både er en polymerhærdning og en almindelig tørring.

Et nyt samarbejde med Heidelberg

Både Canon og Heidelberg brugte mandagen på at annoncere et nyt globalt samarbejde. Samarbejdet indebærer, at Heidelberg kommer til at sælge to inkjet-printere fra Canon. Fra Canon lyder det, at de ser samarbejdet som en enestående mulighed for at få bedre gang i transformationen fra offset til digital. Heidelberg har, efter eget udsagn, verdens største installerede base af offsetmaskiner og et meget trofast klientel. Mange af disse vil foretrække at handle udstyr hos Heidelberg, blandt andet for at sikre integrationen til Heidelbergs workflow-system Prinect.

Heidelbergs nye CEO, Jürgen Otto, indledte sin præsentation på Heidelbergs pressekonference med at fortælle om det nye samarbejde og afsløre Heildeberg navn for den nye B2-inkjetprinter.

Omvendt får Heidelberg adgang til to af Canons inkjet-printere, nemlig iX3200 og den kommende iV7, som begge vil blive ’brandet’ i Heidelbergs farver under navnet Jetfire. På samme måde som de i dag markedsfører to af Ricohs tonerprintere under navnet Versafire.

iX3200 i Jetfire-versionen bliver afsløret på Drupa i disse dage, mens iV7 først bliver kommercielt tilgængelig i første halvdel af 2025.

Colorado’en som emballageprinter

Canon og Fotoba har længe samarbejdet om løsninger til tapet- og skiltebranchen, hvor tapetpapir eller rullefolier kunne afvikles fra en Fotoba-afvikler og direkte ind i printeren og videre over i e Fotoba-rulleskærer. Denne succes får nu en ny vinkel, da de lancerer UVgel Packaging Factory.

Det integrerede system fra UVgel Packaging Factory omfatter en Colorado M5W rulle-til-rulle-printer med en Fotoba jumbo-rulleafvikler samt outputtrimmer og stabler. Den kan håndtere jumboruller på op 2.000 meter, af samme type der bruges til litho-laminering, og levere ark af høj kvalitet, øjeblikkeligt tørt og meget ridsefast output med en hastighed på op til 159 m2/time.

Løsningen er udviklet til de emballageproducenter, der leder efter et økonomisk levedygtigt alternativ til at outsource meget korte serier af trykt emballage, eller for for kommercielle trykkerier, der ønsker at udforske emballageapplikationer for at diversificere deres tilbud forklarer Peter Wolf fra Canon.

De seneste nyheder

Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa lever af at kunne det, de andre ikke er så gode til.
mo_01
Mohrdieck Tryk har startet rejsen mod mere automatisering

Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Konica Minolta bød på åbent hus, hvor kunder og andre interesserede kunne se, hvad fremtiden kan byde på af mere automatik og intelligent produktion.
km1
Et kig ind i en mere automatiseret printverden

Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Trykbranchen har et stort behov for generationsskifte. Men at finde nye medarbejdere er en udfordring.
Sarah-Schumacher2
Sarah Schumacher: ”Få din egen entusiasme ud over rampen”

Akustikplader er sagen

Lars Petersen har haft mange projekter i sin karriere. Nu har han fuld fokus på akustikplader.
aq_01
Akustikplader er sagen

Læs videre

Effektiv etikettering med robotter

Sidel lancerer CoboREEL, en automatiseret løsning til ilægning af etiketruller.
CoboREEL_3x
Effektiv etikettering med robotter

Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

Konica Minolta introducerer den nye B2-inkjetprinter AccurioJet 30000 HS-UV, som afløseren for KM-1e-serien.
AccurioJet-30000
Ny B2-inkjet printer fra Konica Minolta

HP afslører ny chatbot til trykproduktion

Flere nye funktioner i HP’s software, herunder en dedikeret AI-agent og chatbot til trykproduktion.
HP Nio. PR-foto
HP afslører ny chatbot til trykproduktion

Kodak fejrer 30 år med termiske plader

I år fejrer Kodak 30-årsdagen for introduktionen af deres termiske CTP-plader, og betydningen er stadig stor for offsetmarkedet.
MAGNUS Q800_MPL_closed
Kodak fejrer 30 år med termiske plader